I dag er Kevin Spacey ved den britiske anklagemyndighed Crown Prosecution Service (CPS) blev tiltalt for fire tilfælde af seksuelle overgreb mod tre mænd.
Det skriver Reuters.
Ifølge CPS Special Crime Division, som håndterer de mest komplekse sager i England og Wales, er der tale om overgreb, der angiveligt er blevet begået i perioden fra 2005 til 2013.
"CPS har godkendt en tiltale mod Kevin Spacey, 62, for fire seksuelle overgreb mod tre mænd. Han er også tiltalt for at få en person til at deltage i seksuel aktivitet med penetration uden samtykke," siger Rosemary Ainslie, der er leder af CPS Special Crime Division.
Rosemary Ainslie fortæller, at den 62-årige skuespiller er blevet tiltalt på grund af bevismateriale, der er blevet samlet sammen af det engelske politi, som efterfølgende er blevet gennemgået af CPS Special Crime Division.
Det af CPS dog også blevet gjort klart, at tiltalen ikke er ensbetydende med, at han er skyldig i de pågældende overgreb. De er dog samtidig af den opfattelse, at der er nok beviser til, at sagen kan blive taget op i retten.
Første gang Kevin Spacey blev beskyldt for overgreb, var tilbage i 2017, var skuespiller Anthony Rapp stod frem. Herefter var der flere andre beskyldninger fra både mænd og kvinder, der hævdede at have været udsat for noget lignende.
Det fik store konsekvenser for den ellers succesfulde skuespiller. Blandt andet besluttede Netflix at kappe alle bånd til ham, ligesom han blev skrevet ud af den sidste sæson af 'House of Cards'.
Efter sigende skulle overgrebet mod Rapp var blevet begået, da han blot var 14 år gammel. På dette tidspunkt var Spacey 26 år gammel. Umiddelbart efter, at Rapp offentlig havde delt anklagen mod Spacey, udsendte skuespilleren en pressemeddelelse, hvori han hævdede, at han ikke huskede mødet – alligevel undskyldte han dog.
Denne gang er det dog ikke offentligheden, der skal vurdere, om Kevin Spacey er skyldig i de påståede overgreb. Derimod vil det være en britisk domstol, der får dette ansvar.