Utilfredsheden udsprang af at Burger King griller deres plantebøffer på samme grill som de øvrige bøffer af kød, det skriver Ritzau.
Nu lyder dommen. Burger King har ikke ført deres kunder bag lyset ved at grille plantebøffer på samme grill som de øvrige bøffer. Det er dommer føderale Raag Singhai som har afgjort sagen i Fort Lauderdale i Florida - og dommeren afviser søgsmålet mod burger-kæden.
Dommeren fortæller at de syv personer bag søgsmålet ikke har formået at bevise, at de skulle være blevet snydt af Burger King.
Ifølge dommeren spurgte sagsøgerne nemlig ikke ind til Burger Kings tilberedningsmetode af bøfferne, ligesom de heller ikke bad om at få tilberedt den vegetariske bøf på en måde, som opfylder kravene i deres diæt.
Leverede som lovet
Dommeren påpeger desuden i dommen, at der intet sted i Burger Kings reklamer loves, at plantebøfferne vil blive tilberedt seperat.
Burger King lovede en kødfri bøf og de leverede, hedder det i dommerens afgørelse.
Hverken sagsøgerne eller deres advokat har kommenteret afgørelsen.
Plantebøfferne bliver brugt i Burger Kings burger med navnet Impossible Whopper, som er en afart af kædens traditionelle Whopper-burger.
Er ikke udviklet til vegetarer eller veganere
Impossible Foods, som har hjulpet med at udvikle burgeren, har sagt, at den er for kødspisere, der vil indtage mindre animalsk protein - den er ikke udviklet til vegetarer eller veganere.
“For dem, der er veganere, er der en mikrobølgeovnsstegning, som de er velkomne til at bede om,” har salgschef hos Impossible Foods, Dana Worth, tidligere sagt ifølge Reuters.
Burger King begyndte at sælge Impossible Whopper i USA i august 2019.