Teenager i klam prank på forældre: Dækker hele køkkenet med det

24/03/2023

Nicolai Busekist

Foto: TikTok
En teenager besluttede sig for at pranke sine forældre, hvilket han endte med at gøre på lettere bizar vis - og det gik udover deres køkken.

Mest læste i dag

En teenager besluttede sig for at lave en prank på sine forældre, der endte med, at han dækkede hele deres køkken med jordnøddesmør - og det betyder, at både hvidevarer, bordplader og skabe blev dækket.

TikTok-brugeren Corbin Millet brugte intet mindre end 12,7 kg jordnøddesmør for at udføre sin prank, og brugte også hele syv timer på at påføre det møjsommeligt på hver eneste overflade i køkkenet.

Alligevel var det dog hans forældre, der endte med at få det sidste grin, da de fik ham til at bruge yderligere tre til fire timer på at gøre hele køkkenet rent efterfølgende. Det skriver Mirror.

Den 19-årige Corbin fra Pennsylvania har delt flere videoer på det sociale medie TikTok fra arbejdet med at udføre sin prank. En af dem fik titlen: 'Alt jordnøddesmør blev spist af hunde', mens den anden fik titlen: 'Dette er det øjeblik, han vidste...'.

Og det er ikke til at komme udenom, at der er blevet taget rigtig godt imod hans videoer på det sociale medie, hvor de har fået næsten 60 millioner visninger tilsammen. Derudover har de også fået mere end 60.000 kommentarer.

"Du kommer til at få et stort problem med myre," lyder det fra en af de brugere, der har kommenteret hans ene video på TikTok.

"Dækker mit barns værelse med beskeder om, at han skal flytte ud," lød det fra en anden, der tilsyneladende gav forældrene inspiration til, hvordan de kunne tage hævn.

"Huset kommer til at lugte af jordnøddesmør for evigt," skrev en tredje, hvorefter en fjerde skrev: "Jeg ville fuldstændig droppe min relation til dig."

Men dette er ikke den eneste store prank, som Corbin har udsat sine forældre for. Tidligere har han også delt videoer, hvor han pakker sine forældres hus ind i stanniol og maler deres badeværelse pink.

I den seneste video, som han har delt på det sociale medie, bad en af hans følgere ham om at sætte en swimmingpool op inde i hans fars hus - og det mente han tilsyneladende var en god idé.

I videoen kan man se ham skubbe en sofa til side i et rum i huset, hvorefter han begynder at puste et stort badebassin op, som han dernæst fylder med vand.

Men hans far var bestemt ikke imponeret over, hvad hans søn havde gang i, og fortalte ham blot om 'at blive voksen'.

"Hvordan har de ikke fornægtet dig endnu?" lød det fra en seer i kommentarsporet til denne video.

"Jeg ved ikke, hvorfor jeg finder dine videoer afslappende med alt det kaos, du forårsager," skrev en anden.

"Dude, hvordan fik du det ud?" spurgte en tredje.

Anbefalet til dig