Emil Martesen
Midt i den ophedede debat om Grønland har Mette Frederiksens gentagne udmeldinger om USA fået en grønlandsk debattør til at hæfte sig ved en bemærkelsesværdig modsætning.
Grønland har længe været en varm kartoffel i forholdet mellem Danmark og USA, hvor Donald Trumps interesse for øen har skabt politiske spændinger og sat rigsfællesskabet under pres.
Mens de amerikanske udmeldinger har trukket store overskrifter, har Danmark gentagne gange understreget betydningen af det tætte forhold til USA.
Men sagen har også en anden side af medaljen. For mens diskussionen om amerikanske interesser i Grønland har fyldt meget, har Danmark selv oplevet en markant stigning i antallet af amerikansk ejede virksomheder.
Netop den modsætning har fået den grønlandske debattør Arnakkuluk Jo Kleist til at rejse et spørgsmål om Danmarks rolle og Grønlands muligheder.
Og det er her, Arnakkuluk Jo Kleist kommer ind i billedet.
Arnakkuluk Jo Kleist er grønlandsk debattør, selvstændig og tidligere direktør for kulturhuset Katuaq i Nuuk. I dag er hun en af værterne på podcasten ‘Rigsrådet‘, hvor hun sammen med Lars Trier Mogensen og Heini í Skorini taler om rigsfællesskabet og Nordatlanten.
Baggrunden for hendes pointe ligger et par år tilbage. Da Donald Trump på ny rykkede ind i Det Hvide Hus, satte han spørgsmålet om Grønland øverst på dagsordenen igen. USA havde brug for øen af hensyn til ‘national sikkerhed’, lød det, og presset mod Danmark voksede med trusler om told.
Midt i det hele valgte Mette Frederiksen at mane til ro.
“USA er Danmarks vigtigste allierede. Det ændrer diskussionen i dag ikke på,” sagde statsministeren 7. januar 2025 ifølge DR. Hun slog samtidig fast, at hun aldrig ville foreslå konflikt med Danmarks nærmeste allierede, og at Grønlands fremtid måtte starte og slutte i Nuuk.
Statsministerens gentagne betoning af USA som allieret har været fremme, siden sagen tog fart i begyndelsen af 2025. Det er altså ikke nyt. Men det er den vægt, Arnakkuluk Jo Kleist nu hæfter sig ved.
I afsnittet ‘Pengeregn over Grønland‘, der udkom 18. september 2026, vender hun tilbage til netop den betoning.
“Og Mette Frederiksen, der dengang hele den her sag rigtig kom i gang, i første interview måske 10 gange i sit interview sagde, at USA er vores tætteste allierede, USA er vores tætteste allierede, USA er vores tætteste allierede,” siger hun i podcasten ‘Rigsrådet’ fra Rakkerpak.
For Arnakkuluk Jo Kleist hænger den udmelding sammen med et større billede.
Under hele sagen har grønlandske politikere gentaget et budskab om, at Grønland ikke er til salg, men åbent for forretning, et slogan som blandt andre Grønlands daværende udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, har brugt. Men hvad så med Danmarks egen åbenhed for forretning, spørger hun.
Hun peger på et tal fra Danmarks Statistik. I en opgørelse fra 22. juli 2026 beskrev Danmarks Statistik en stigning i amerikansk ejede firmaer i Danmark: fra 926 virksomheder i 2019 til 1.231 i 2024, svarende til en stigning på 33 procent.
Og det er dér, hendes spørgsmål lander. Skal investeringerne i Grønland være en lukket klub, hvor Danmark bestemmer, hvilke investeringer der får adgang, og hvordan de skal komme Grønland til gode?
