Venedig er uden tvivl en magnet for turister fra hele verden.
Danskerne synes også godt om italien og også venedigs smukke gader.
Byens popularitet har dog nået et punkt, hvor de lokale myndigheder nu ser sig nødsaget til at tage radikale skridt for at kontrollere turiststrømmen.
Det skriver B.T
Fra i dag introducerer Venedig et nyt tiltag – en entréafgift for visse besøgende. Dette tiltag er blevet omtalt af flere internationale nyhedsbureauer, herunder Reuters og The New York Times, som den første by der indføre et sådan tiltag.
Med årligt over 15 millioner besøgende er byen presset til sine grænser.
Derfor har byrådet besluttet at indføre en entréafgift på fem euro (cirka 37,28 danske kroner) i et forsøg på at reducere antallet af turister.
"Venedig er ikke kun en by for os, der bor her; det er en by for hele verden. Af hensyn til både lokalbefolkningen og besøgende, er det blevet nødvendigt at regulere fænomenet masseturisme," forklarer Venedigs borgmester, Luigi Brugnaro.
Men der er muligheder for at undgå denne nye afgift.
Skal alle betale?
Entréafgiften gælder kun for dagturister, så ved at booke mindst en overnatning i byen, undgår man afgiften, skønt man i stedet skal betale den allerede eksisterende turistskat, som også findes i andre populære turistdestinationer såsom Mallorca.
For de, der kun planlægger et endagsbesøg, er der stadig mulighed for at slippe for afgiften, idet den kun opkræves på 29 specifikke dage i 2024 – primært weekender og helligdage.
Desuden er afgiften kun gældende mellem kl. 08.30 og 16.00, så ønsker man at opleve Venedigs charmerende aftener og nætter, kan man planlægge sit besøg udenfor disse tider.
Besøgende børn under 14 år er fritaget for entréafgiften, og billetter kan købes online. Skulle man blive taget uden en gyldig billet, vanker der en bøde på op til 300 euro, svarende til 2.237 kroner.
Venedig, der har været på Unescos verdensarvsliste siden 1987 og beskrives som et "ekstraordinært arkitektonisk mesterværk", har længe været opmærksom på behovet for mere bæredygtig turisme.
Den nye afgift er et skridt i retning mod at beskytte byens unikke arv mod overturismen.