USA med ny coronarekord: Flest døde på et døgn

03/04/2020

Rikki Tholstrup Jørgensen

I USA er rekordmange mennesker omkommet. Foto: Shutterstock
Det går hårdt for sig i USA, der med 1169 registrerede døde til coronavirus på 24 timer, sætter en modbydelig rekord.

Mest læste i dag

Den nyeste opgørelse fra John Hopkins University tæller i alt 1.169 omkomne til coronavirus i USA de sidste 24 timer. 

Det er det største antal døde i USA på et døgn og også det højeste antal døde i noget land siden pandemiens start.

Tallet er registreret mellem 02:30 natten til torsdag og 02:30 natten til fredag, dansk tid. 

Den morbide rekord tilhørte tidligere Italien, der kunne registrere 969 døde, da dødstallet var på sit højeste i Italien. 

Med det rekordhøje antal døde er der i alt omkommet 6.095 mennesker i USA. Der er registreret 245.373 smittetilfælde og 10.403 raskmeldte. 

De sidste 24 timer er det således mere end 30.000 ekstra smittede. 

Italien er stadig det land med flest dødsfald i alt. Her er 13.915 døde. Efter Italien kommer Spanien, der har registreret 10.348 døde. Først som nummer tre kommer USA. Det ser dog umiddelbart ud til, at USA vil overhale de to europæiske lande inden længe. 

Den amerikanske regering har udtalt, at de forventer mellem 200.000 og 300.000 dødsfald til cironavorus.

Over en million mennesker er smittet på globalt plan. 53.237 er omkommet.

 

 

Anbefalet til dig