Hunde og katte tilbringer ofte lang tid alene hjemme - og derfor viser vi dig her seks måder fra The Dodo, du kan underholde din hund eller kat på, så de ikke keder sig, mens du er væk fra hjemmet.
1. Skab et sikkert område
Først og fremmest: Lad din hund eller kat være et sted i huset, hvor de føler sig trygge, sikre og glade - og hvor de ikke kan komme i alt for meget ballade (måske undgå køkkenet?).
For hunde kan du overveje at afskærme en del af huset som f.eks. stuen, hvor de har alle deres yndlingslegetøj. Til katte kan du lave en plads i en vindueskarm eller lade en 'seng' være fremme, som de kan putte sig i.
2. Fyld et legetøj med frosne godbidder
Der er en grund til, at legetøj, der kan fyldes op, er guld værd for at holde kæledyr beskæftigede.
For hunde kan du fylde et gummi-legetøj med peanutbutter eller andet fyld, din hund elsker, og fryse det natten over. På den måde får hunden en snack, der tager lidt længere tid at spise. For katte kan du finde noget lignende og fylde det med godbidder, der kommer ud, når de leger med det.
3. Tænd TV'et
Tro det eller ej, der findes blandt andet YouTube-kanaler, der er skræddersyet til at holde din hund eller kat underholdt og afslappet. For hunde kan du tænde for DOGTV, før du tager afsted, og lade dem se programmer, der er designet til at reducere stress og angst i løbet af dagen. For katte er der masser af sjove YouTube-kanaler med flyvende fugle, bevægende landskaber og spil, som katte elsker.
4. Lok dem hen til vinduet
Du kan give din kat noget at kigge på ved at stille et foderbræt eller et fuglehus tæt på et vindue.
Inden du tager hjemmefra, kan du fodre fuglene i din have og på den måde underholde din kat i timevis.
5. Beløn din hund eller kat
Legetøj, der belønner din hund eller kat med godbidder, når de løser en udfordring, holder dem mentalt stimulerede. Disse legetøj hjælper med at bekæmpe kedsomhed (også kendt som tidspunktet, hvor kæledyr begynder at ødelægge ting) og aktiverer deres naturlige instinkter til at jage og søge efter mad.
6. Giv dem noget at jage
Hvis din hund eller kat elsker at jage alt og alle, kan du prøve et aktivitetslegetøj, der hopper eller ruller.
Find et til din kat, der tænder og slukker tilfældige steder - det giver dem noget at jage, når du ikke er omkring. Til hunde kan du f.eks. prøve en elektronisk legetøj, der kan parres med en smartphone-app.