De fleste kan erklære sig enige i, at det er almen pli, at man rejser sig fra sin plads, hvis en ældre mand eller kvinde har brug for at sidde ned. Det gør sig gældende, uanset om man befinder sig i en bus, et tog eller en helt tredje form for offentlig transport.
Derfor tøvede denne unge kvinde heller ikke med at rejse sig, da en 'ældre dame' prikkede til hende med sin stok for at signalere, at hun ønskede at sidde ned.
I en video, der på TikTok er blevet set mere end 28 millioner gange, ser man en ældre kvinde komme gående i et tog.
Man ser tydeligt, at den ældre dame går meget usikkert, da hun ryster med sin stok. Da hun når hen til kvinden, der sidder ned, slår hun blidt til hende med sin stok.
Det får naturligvis kvinden til at kigge op, hvorefter hun straks spørger, om hun ønsker at sidde ned. Derefter rejser kvinden sit fra sit sæde i toget, så den ældre dame kan sætte sig i stedet.
Da den 'ældre dame' sætter sig ned, retter hun sig op og trækker sit tørklæde tilbage. Da 'hun' gør det, går det op for den unge kvinde, at der faktisk er tale om en mand, der har klædt sig ud.
Han folder derefter en avis ud, og kigger op mod kvinden, som får øjenkontakt med ham. Det får hendes heldigvis til at bryde ud i latter, og manden giver sig til at grine med.
Desuden kan man også høre, at manden, der filmer samt flere andre passagerer i toget morer sig over situationen. Om hun fik sit sæde tilbage efterfølgende, melder videoen dog ikke noget om.
Videoen er blevet særdeles populært, og er blevet liket af intet mindre end 1,6 millioner personer. Hertil er der også blevet tilføjet mere end 25.000 kommentarer til videoen, hvoraf de fleste selvfølgelig morer sig over situationen.
"Fantastisk form for humor," er der en bruger, der har skrevet.
"Det her er alt for sjovt. Hendes reaktion er hylende morsom," lød det fra en anden.
"Det her er det bedste, jeg har set," kommenterede en tredje.
Andre har komplimenteret den udklædte mand for, at han var god til at spille sin rolle som gammel dame.
"Selv en anden bedstemor kunne risikere at give sit sæde til dig," er der blandt andet en bruger, der har kommenteret.