Hold formen vinteren over

Af: Valdemar Lind

|

24/11/2022

Lige nu læser andre også

Det er for alvor blevet vinter udenfor. Vinden river i træerne og den allerførste sne har allerede føget henover det ganske danske land. Danskerne er rykket indenfor i varmen og har skruet op for hyggen. I og med at det er blevet mørkere både om morgenen og om eftermiddagen, så kan det være svært for nogle mennesker at holde motivationen til at motionere kørende. Det er mørkt og koldt, når man kommer hjem fra arbejde, og man har måske ikke særligt meget lyst til at snøre løbeskoene og tage sig en tur udenfor. Derfor skal vi tale lidt om, hvad man kan gøre for at holde formen vinteren over.

Vinteren kan nemlig være en svær tid for mange. Det er nemlig blevet mørkere og koldere og det kan påvirke dit humør. Derfor er det ekstra vigtigt at holde kroppen i gang for udover at det er vigtigt for alle kroppens funktioner, at den bliver brugt regelmæssigt, så gør motion dig faktisk også i bedre humør. Èn måde, hvorpå man kan komme den milde vinterdepression til livs er for eksempel ved at lave yoga eller meditere. Yoga er godt for alle uanset om du er en professionel CrossFit atlet som Katrin Tanja Davidsdottir, professionel pokerpsiller som Georgina James eller bare helt ny udi yoga, så er det en fantastisk måde at få hele kroppen strækket ud på, få udløst nogle af de gode endorfiner og bringe lidt ro til dit sind på en stormfuld eftermiddag – og så kan det hele gøres derhjemme på stuegulvet. Det eneste, du har brug for, er en god yogamåtte.

Brug yoga til at stresse af

Både yoga og meditation er godt, fordi det kan tilpasses til alle niveauer og aldre. Hatha yoga er specielt godt til nybegyndere, fordi øvelserne er lette at gå til og det har en høj grad af fokus på at skabe en forbindelse mellem krop og sind. Stilarten bruger åndedrættet som et værktøj til stresshåndtering og det har et stort potentiale for grounding. Ligesom der er mange former for yoga og meditation, så er der også mange måder at komme i gang med det på. Der er mange forskellige apps, man kan downloade og prøve sig frem med; man kan også finde et hold med en lærer, der passer til ens behov eller prøve sig frem med bøger eller YouTube-videoer, hvis man mere er til det visuelle. Det gælder også for meditationer, hvor der også er mange forskellige apps of videoer, man kan støtte sig op ad.

CrossFit i stuen

Det er også muligt at holde sig i form med CrossFit direkte derhjemme på stuegulvet. Anskaf dig nogle gode kettlebells, måske en pull-up bar, lidt vægttræningsudstyr og noget godt pull/push udstyr. Det lyder måske af meget, men det behøver faktisk hverken være dyrt eller fylde meget. Men hvis du alligevel har en god del plads, så kan det helt klart også anbefales at anskaffe de såkaldte battle ropes. De kan fås i forskellige længder og vægtstørrelser og kan monteres der, hvor det er mest praktisk, og det er faktisk muligt at lave hele fuldkrops workouts med dem.

Hvis du normalt løber, så kan det også være en idé at anskaffe sig et løbebånd, en crosstrainer eller måske en motionscykel til stuen. Få gang i din cardiotræning, mens du lytter til en god podcast eller ser noget tv. Har du en god garage, der måske kan blive opvarmet, så kan det også være et bud at få fat i en boksepude, som kan hænge derude.

Tag hånd om din sundhed

Der er mange muligheder for at træne indenfor, selv når stormen raser udenfor. Et muligt alternativ er selvfølgelig også at få adgang til dit lokale træningscenter og holde formen ved lige derinde. Der er det muligt både at træne selv, tage en ven under armen, melde sig til diverse spændende hold eller hyre en privattræner. Uanset hvad så er det en god idé at tage hånd om både din fysiske og mentale sundhed. Spis masser af grønt, fede fisk, god, nærende mad, smoothies og lækre salater og drik masser af vand. Det at drikke rigelig mængder vand er nemlig også en vigtig del af en sund krop og et sundt sind, fordi kroppen har brug for tilstrækkelig hydrering for at kunne fungere optimalt og holde dig i balance.

Til slut er det vigtigt også bare at nyde denne årstid, der på mange måder er enormt skøn og for de fleste fyldt med hygge.

Anbefalet til dig