Faste lyttere af det populære radioprogram ‘Mads & Monopolet’ ved, at panel-deltageren Mads Christensen altid har profileret sig selv som én med et sundt og retvisende moralsk kompas. Utroskab og løgne var absolut no go i ‘Blærerøven’s’ optik.
Men denne profil stemmer ikke overens med den virkelighed, som forfatteren, foredragsholderen og tv-kommentatoren i den seneste tid har gennemlevet. Det skriver Alt for damerne, som i denne uges magasin fortæller om, hvordan han er blevet den mand, han altid har foragtet. En utro, selvisk og uanstændig mand, der går fra sin kone, fordi han har fundet en anden.
En bristet drøm
I marts blev det kendt for offentligheden, at han have forladt kone og børn. Ifølge Mads Christensen havde forholdet haltet i flere år. Det sværeste var at acceptere, at drømmen om familieidyl og harmoni ikke holdt.
”Jeg satte bare et stykke sort tape henover. For jeg var jo den perfekte mand. Jeg levede midt i glansbilledet og havde da selvfølgelig ingen problemer. Men jeg kan se nu, når jeg ser tilbage, at jeg konstant havde klaustrofobi i mit hjem. Jeg gik hvileløst rundt, og jeg hadede at være der. Når jeg kørte hjem fra arbejde, kørte jeg op på tankstationen i stedet for at køre hjem. Jeg købte en kop kaffe og sad oppe på tanken i en time og læste avisen. Jeg ville bare ikke hjem,” siger han.
“Jeg skammer mig”
Mads Christensen lægger i interviewet til Alt for damerne ikke skjul på, at han er flov og skammer sig over sin egen opførsel.
”Jeg har brudt samtlige regler og forordninger. Jeg har fuldstændig selvisk, egoistisk, narcissistisk, røvhulspillende og usmageligt forladt mine børn, min kone, min hund, mit hus, mine tagrender, min havetrampolin, min hæk og mit kirsebærtræ. Jeg pakkede en håndtaske og skred. Der er næsten ikke noget mere foragteligt, en rigtig mand kan gøre. Og det er forfærdeligt. Jeg skammer mig over ikke at kunne være den, jeg troede, jeg var. Intet er mere smerteligt end at gøre dem, man elsker, ondt,” fortæller han og forklarer også, at hans egen selvopfattelse ikke stemte overens med virkeligheden.
”Jeg har hele tiden haft en klar definition af, at jeg var en rigtig mand. Jeg var den perfekte mand. Jeg var en ordentlig mand. Jeg var legemliggørelsen af en anstændig mand. Jeg var den perfekte far og drømmen af en ægtemand. Svigermors drøm. Det var i hvert fald mit selvgjorte selvportræt. Stille og roligt hen over 20 år havde jeg positioneret mig selv som værende lige netop dét,” siger han og fortsætter:
”Når jeg sidder i ”Mads & Monopolet” og kommer med mit højpandede sludder, så har det været en del af den branding, som viser, at jeg er den her klippe: ”Jeg står midt i det oprørte hav, og jeg skal nok fortælle jer, hvor de moralske retningslinjer er! Mit kompas er fuldstændig i orden, og selvfølgelig skal man ikke være utro, selvfølgelig skal man ikke lyve, og selvfølgelig skal man være ordentlig og anstændig”. Men i virkeligheden har jeg bare gået og fyldt mig selv med løgn. Jeg kunne bare ikke selv se det før nu.”
Drømmer om et liv uden overflod
Til Alt for damerne fortæller Mads Christensen at drømmen er at bo alene på sin båd i Tuborg Havn. Derudover er håbet også at have et sundt forhold til både ekskone og børn og samtidig se sin svenske ”flickven”, som han kalder kæresten, hver anden uge. De dyre bil, tunge armbåndsure og mange flaske champagner er skiftet ud med drømmen om et liv uden overflod og med færre forventninger.
