På grund af coronakrisen får ny dansk spillefilm verdenspremiere på YouTube

23/03/2020

Rikki Tholstrup Jørgensen

Den danske film 'Når lyset brænder ud' får verdenspremiere på YouTube.
Et lille dansk produktionsselskab har arbejdet i halvandet år på spillefilmen 'Når lyset brænder ud'. På grund af coronavirus får produktionen nu verdenspremiere på YouTube.

Mest læste i dag

Folkene bag filmen havde håbet på en større premiere, men på grund af coronavirussen har det ikke kunne ladet sig gøre at lave aftaler med biografer i Danmark. Derfor får den danske film 'Når lyset brænder ud' premiere på YouTube. 

Filmen har været udvalgt til små filmfestivaller, men det har ikke været muligt at sælge filmen til nogle distributionsselskaber, så derfor stod det lille produktionsselskab overfor en stor opgave, da filmen skulle ud til sit publikum. 

Til sidst valgte holdet bag filmen at gøre den tilgængelig på YouTube og give alle fri adgang til filmen.

Filmen er skrevet og instrueret af William Findige og handler om pigen Andrea. Den unge pige føler sig i en dyb eksistentiel krise, der får hende til at undre sig om livet overhovedet er værd at leve. Ved en tilfældighed møder hun den karismatiske afrikanske præst Daniel, der introducerer hende for en ny verden af ​​spiritualitet og tro. 

I Daniel og kirken finder Andrea en ny vej i livet, men hun bliver tvunget til at spørge sig selv om hun er villig til at gøre, hvad der kræves for at ændre sit liv? Er hun klar til at vælge lykken? 

"Når lyset brændet ud" er William Findinges debut. Filmen er lavet på et meget begrænset budget i samarbejde med NCCJC (New Covenant Church of Jesus Christ). Filmen har ingen økonomiske bagmænd og er lavet som en non-profit-film, hvor alle involverede har arbejdet gratis. Visionen har været at skabe en autentisk oplevelse af, hvordan det er at blive en del af en meget anderledes kultur og tro. 

William Findige debuterer med spillefilmen 'Når lyset brænder ud'. Filmen har fået verdenspremiere på YouTube.

"Vi lavede filmen næsten uden penge. Målet var at fremstille noget virkeligt. Derfor er der næsten ingen professionelle skuespillere i filmen. Mest bare virkelige mennesker," fortæller William Findige. "Historien er delvist inspireret af mit eget liv. Jeg prøvede et liv med stoffer, fester - uden formål. Jeg har været en ateist hele mit voksne liv. Da jeg blev introduceret for kirken, var jeg skeptisk. Men jeg indså, at der var noget rent og smukt ved stedet, folket og deres tro. Derfor gjorde jeg mit bedste for at fange essensen og virkeligheden i deres verden. Det har virkelig været en livsændrende rejse for mig."

Det er kirkens egentlige præst, Daniel Mbala, der er filmens præst og en stor del af rollebesætningen er fra kirken.

 

 

Anbefalet til dig