Seere raser mod 'Vild med dans': Det er så korrupt

Underholdning
Foto: Shutterstock
Flere seere af danseprogrammet 'Vild med dans' er utilfredse med især én ting. De mener nemlig ikke, at fordelingen af nydansere er fair

Lige nu læser andre også

Ikke alle seere mener, at det går fair til, når nydanserne skal fordeles mellem de professionelle dansere. Her er det især Silas Holst, der i fokus, hvor flere seere påpeger, at han altid får nogle af de bedre nydansere. Det skriver Ekstra Bladet.

'Det er så korrupt med Silas. Han skal aldrig danse med en gammel eller en, der godt kan lide at spise kage til morgenmad,' lyder det bl.a. fra en seer ifølge Ekstra Bladet, mens flere andre seere påpeger, at det ikke virker tilfældigt, at Silas Holst ofte er heldig med sin partner.

Hos TV 2 afviser man dog, at det skulle være tilfældet, at der er dansere, der bliver foretrukket over andre - eller at de selv får lov til at vælge deres dansepartner.

"Der er ingen, der har førsteret, og vi kan ikke vide på forhånd, hvem der vil være gode til at danse. Så det kan jeg afkræfte," fortæller Thomas Richardt Strøbech, der er underholdningsredaktør på TV 2, til Ekstra Bladet

Han forklarer også, at de forsøger at sammensætte deltagerne med de dansere, som de mener, de passer bedst sammen med. I denne forbindelse er det 'meget kemien, der har betydning', lyder det fra Thomas Richardt Strøbech, mens der også tages højde for parrets højde og drøjde.

"Men ellers handler det om, at vi kender de professionelle, og så møder vi nydanserne og lærer dem at kende, og så lægger vi sådan en kabale og prøver at flytte lidt rundt på dem og sætte sammen og mærker, hvem der passer bedst sammen," fortæller Thomas Richardt Strøbech også.

Silas Holst, som flere seere altså tror får forfordelt sine partnere, har haft stor succes som professionel danser i 'Vild med dans'. Han har nemlig vundet konkurrence hele tre gange med hhv. Sophie Fjellvang-Sølling i 2011, Sara Maria Franch-Mærkedahl i 2014 og Jakob Fauerby i 2019.

Anbefalet til dig