I aften indtager tre kendisser dansegulvet i Forum Horsens med deres respektive dansepartnere, når finalen af Vild med Dans 2019 skal afholdes.
Coco O og Morten Kjeldgaard, Jakob Fauerby og Silas Holst samt Christopher Læssø og Karina Frimodt er årets finalister, og de kæmper i aften om den prestigefyldte titel.
Bookmakere og eksperter er ret enige i, at Jakob Fauerby og Silas Holst går hen og vinder aftenens program, men der kan ske overraskelser, da Tv2 har flere ændringer på programmet til finalen.
Disse ændringer kan du forvente i aften
Scenen for Vild med Dans-finalen er fortsat Forum Horsens, som det har været i løbet af de seneste år, men det er også en af de eneste ting, der fortsætter som det plejer.
Først og fremmest vil der i dette års finale være tre dansepar, der skal dyste om sejren i stedet for de to sædvanlige. Det betyder også, at tv-seerne kan glæde sig over hele tre freestyles i aften, når Vild med Dans løber over skærmen.
Det ekstra dansepar i finalen betyder også, at deltagerne blot skal på dansegulvet to gange i aftenens finale i forhold til de normale tre gange.
Den sidste men største ændring kommer dog i, at deltagerne har fået en ny udfordring. Parrene skal vælge mellem en standard- eller latindans, men til denne dans skal de gøre brug af intet mindre end fire professionelle dansere, som skal være en del af deres koreografi.
Til finalen i aften vil publikum også kunne nyde underholdning fra ingen ringere end Lukas Graham og Burhan G.