Marina Balmasheva, 37, og Vladimir Shavyrin, 23, har "været et par" i omkring fem år. De to mødtes, da Marina var 22 år gammel, og Vladimir var syv, hvor hun var mor for ham.
Siden har deres forhold udviklet sig på flere måder.
Den russiske influencer gik fra sin mand, for i stedet at danne par med sin stedsøn, Vladimir Shavyrin. Hun var nemlig blevet gravid med sin 15 år yngre stedsøn, mens hun stadig var sammen med hans far.
Og nu venter de deres andet barn.
Det skriver TAG 24.
Et billede, der blev delt på influencerens Instagram, viser, at parret holder en positiv graviditetstest i hænderne, mens lille Olga forsøger at få fat i testen.
"Ja! Lille 20 måneder gamle Olga bliver snart storesøster!," skriver hun til Instagram-opslaget.
På den måde blev den glædelige nyhed om familieforøgelse delt med hendes knap 620.000 følgere på Instagram - og flere ønsker dem stort tillykke.