Forsker besvarer gåde: Derfor smittes andre i husstanden nødvendigvis ikke, selvom du er smittet

Af: Ida Hansson

|

01/02/2022

Nu kommer en forsker med en forklaring på, hvordan nogle folk kan undgå at smittes med coronavirus, når de bor sammen med en eller flere, som er testet postiv med covid-19.

Lige nu læser andre også

Snart kan vi 'fejre' to-års-dag for coronapandemien i Danmark, og det er allerede mere end to år siden, at de første smittetilfælde fandt sted i Kina.

Pandemien har været en lang rutsjebanetur med op- og nedture, men nu er der endelig er lys for enden af tunnelen, da alle restriktioner fra og med i dag er ophævet.

Kigger man på de dagligt opdaterede tal på Sundhedsstyrelsens hjemmeside ser det dog ikke ud til, at vi er i nærheden af enden på denne pandemi. 

Grunden til at restriktionerne alligevel kan fjernes, og til at corona ikke længere behøves at være en samfundskritisk sygdom, er blandt andet, at langt størstedelen af smitte herhjemme (og de fleste andre steder i verden) er med den nye og ekstremt smitsomme omikronvariant, som dog tilsyneladende er langt fra så alvorlig som tidligere varianter. 

Sammen med den store tilslutning vi har til vacciner og det tredje boosterstik gør det, at de fleste kan blive smittet med corona uden at det vil få de helt store konsekvenser.

Omikronvariantens smitsomhed er altså flere gange blevet nævnt som en mulig slutning på pandemien, men alligevel har flere oplevet at bo sammen med en person, som er smittet med omikronvarianten, og alligevel formået selv at undgå smitte, hvilket lyder helt skørt, hvis omikronvarianten virkelig er så smitsom, som de fleste eksperter mener. 

Professor Tony Cunningham, som er professor i inficerende sygdomme, klinisk virolog og forsker ved Sydneys Universitet, har udtalt sig om netop dette fænomen til nyhedsmediet nzherald. Det skriver Unilad

Her forklarer professoren at en eventuel smitte afhænger af både smittebærens og den eventuelle modtagers immunitetsgrad overfor virusset. 

"Hvis der er en spredning i en familie, som ikke er 100 procent, så er det måske på grund af niveauet af immunitet hos personen, som har det, så virusset falder hurtigere af, [eller] måske på grund af graden af immunitet hos personen, som modtager, og det kan være 'specifikt', fordi de er immune, eller 'ikke specifikt', fordi de bare er heldige, at de har de rigtige gener," har han således forklaret.

Han uddybede desuden, at vaccinerede personer selvfølgelig er mere modstandsdygtige overfor virusset, men at vaccinerede personer også hurtigere 'mister' virusset, hvis de er uheldige at blive smittet, og at de derfor har mindre risiko for at smitte andre.

Det er dog stadig ikke 100 procent fastlagt, hvad det er, der gør, at nogle mennesker kan være tæt på smittede i længere tid uden selv at blive smittet.

I oktober sidste år satte forskere derfor gang i et projekt, som skulle finde sådanne personer og undersøge, om de havde 'super gener'. 

Anbefalet til dig