Et ældgammelt monument opdaget i Tyrkiet er måske bare et gammelt monument. Men hvis dets markeringer er, hvad eksperter mener, de er, kan det vise sig at være verdens ældste solkalender.
I en undersøgelse offentliggjort i Time and Mind - baseret på forskningsarbejde fra University of Edinburgh - skriver eksperter, at markeringerne på Göbekli Tepe i det sydlige Tyrkiet, som er et tempellignende arkæologisk kompleks fyldt med indviklede udskæringer, tyder på opbygningen af en solkalender, der sporer dage, årstider og år.
Ved at analysere symbolerne indgraveret på søjlerne mener holdet, at hvert 'V' kan repræsentere en enkelt dag, eftersom én søjle viser 365 'V'-markeringer. Blandt disse er især sommersolhverv markeret med et 'V' omkring halsen på et fuglelignende væsen, der angiveligt repræsenterer sommersolhvervets stjernebillede på det tidspunkt.
Fortolkningen af kalenderen kan være forklaringen på, hvorfor V-symbolet optræder på så mange andre nærliggende statuer af guddomme knyttet til tid og skabelse - ofte netop omkring halsen. Det skriver mediet Popular Mechanics.
Kalenderens fokus på dag og nat samt årstidernes skiften kan være blevet forstærket af et verdensomvæltende kometnedslag, som forskere mener fandt sted omkring 10.850 f.Kr., og som bidrog til en mini-istid, der udryddede mange dyrearter.
"Det ser ud til, at beboerne ved Göbekli Tepe var opmærksomme himmelskiggere," udtalte Martin Sweatman, ledende forsker fra University of Edinburghs ingeniørskole.
"Hvilket giver mening, når man tænker på, at deres verden var blevet ramt af en komet. Denne hændelse kan have udløst civilisationens begyndelse ved at skabe en ny religion og motivere til udvikling af landbrug for at overleve det kolde klima. Deres forsøg på at registrere det, de så, kan meget vel have været de første skridt hen imod skriftens opfindelse flere årtusinder senere."
Udskæringerne sporer også både Månens og Solens cyklusser - og går dermed flere årtusinder forud for andre kendte fundne kalendere af denne type. Ved at følge meteorers og Jordens bevægelser har denne oldtidsforskning måske også for første gang vist, at kometnedslag sker oftere, når Jordens bane krydser kredsende kometfragmenter - noget nutidens forskere siden har bevist.
For at støtte teorien peger holdet af forksere på en anden søjle på stedet, der tilsyneladende viser Taurid-meteorstrømmen, som varer 27 dage, og som meget vel kan have været kilden til det gamle kometnedslag.
Forskerne mener, at udskæringerne viser, at den gamle civilisation præcist registrerede datoer, idet de bemærkede, hvordan stjernebilledernes bevægelse over himlen ændrede sig afhængigt af årstiden.
Dette ville være 10.000 år før Hipparchos i det antikke Grækenland dokumenterede Jordens aksehældning i 150 f.Kr., hvilket gør denne nystartede kalender langt forud for sin tid.
