Jens Asbjørn Bøgen
Holdet har udarbejdet en missionsplan, der kunne have gjort det muligt.
I årtier har astronomer kun fået et glimt af interstellare besøgende gennem teleskopernes kraftfulde øjne.
Nu mener et hold forskere, at vi snart kan komme til at møde en af dem ansigt til ansigt.
Kometen 3I/ATLAS, der blev opdaget i juli 2025, har vakt global opmærksomhed, mens den bevæger sig gennem Solsystemet fra det interstellare rums dybder.
Observatorier på Jorden, rumteleskoper som Hubble og endda satellitter i kredsløb omkring Mars har alle fulgt dens flygtige rejse.
Men mens teleskoper kun kan observere på afstand, siger en gruppe forskere fra Southwest Research Institute (SwRI) i Texas, at det næste skridt kan være at sende en rumsonde ud for direkte at opspore og studere et sådant objekt – og bemærkelsesværdigt nok kan det allerede være muligt.
Hidtil uanede muligheder
Ifølge SwRI-holdet beskriver deres nyligt afsluttede missionsundersøgelse, hvordan en rumsonde kunne gennemføre en forbiflyvning af en interstellar komet.
Forskerne siger, at et sådant tæt møde kan give hidtil usete indblik i, hvordan planetsystemer uden for vores eget bliver dannet.
Kometer og asteroider er urgamle rester fra Solsystemets fødsel og bevarer spor af dets tidlige kemi og udvikling. Interstellare kometer som 3I/ATLAS stammer derimod fra helt andre stjernesystemer – og gør dem til uvurderlige tidskapsler fra universets historie.
Ved at undersøge disse rejsende kan forskerne sammenligne materiale fra fjerne stjerner med de byggesten, der dannede Jorden og dens naboer, og måske afsløre, hvor unikt eller udbredt vores Solsystem egentlig er.
Planen for en mission
SwRI-undersøgelsen analyserede rumsondens design, de videnskabelige mål og de praktiske skridt, der kræves for at opsnappe et interstellart objekt.
Holdet fandt endda ud af, at 3I/ATLAS selv kunne være blevet nået med deres foreslåede missionsprofil.
Indtil videre har astronomer kun observeret tre interstellare besøgende: 1I/ʻOumuamua i 2017, 2I/Borisov i 2019 og 3I/ATLAS i 2025. Men nye observatorier som Vera Rubin Observatory, der begyndte sin drift i år, forventes at øge opdagelsesraten markant.
”Denne nye generation af observationer kan åbne døren til direkte udforskning af materiale fra andre stjernesystemer,” sagde Dr. Alan Stern, planetforsker og vicedirektør ved SwRI, i en erklæring.
Han tilføjede: ”En forbiflyvning af en interstellar komet kan give enestående indblik i disse objekters sammensætning, struktur og egenskaber og markant udvide vores forståelse af, hvordan faste legemer dannes i andre stjernesystemer.”
Kortlægning af det ukendte
Den foreslåede mission vil være baseret på en hurtig, frontal forbiflyvning, hvor store mængder data indsamles under det korte møde.
SwRI-projektlederen Matthew Freeman sagde, at en sådan mission kunne fungere som en prototype for fremtidige besøg hos andre interstellare rejsende.
At fange en komet i kredsløb ligger stadig langt uden for de nuværende teknologiske muligheder, men holdet siger, at forbiflyvninger er mulige med den eksisterende teknologi. Deres design omfatter instrumenter til at analysere kometens overflade, indre struktur og den lysende koma – den sky af gas, der dannes, når kometens is fordamper nær Solen.
At forstå de fysiske egenskaber ved en interstellar komet kan hjælpe forskerne med at spore dens oprindelse og lære, hvordan de barske forhold i det dybe rum former disse frosne relikvier over millioner af år.
Et realistisk mål
For at teste gennemførligheden oprettede forskerne en computermodel, der simulerede banerne for potentielle interstellare objekter og den energi, der kræves for at opsnappe dem.
Resultaterne var lovende: en lavenergibane fra Jorden kunne opnås med eksisterende fremdriftssystemer.
SwRI’s specialist i orbitalmekanik, Dr. Mark Tapley, beregnede, at en rumsonde designet ud fra disse parametre kunne have nået 3I/ATLAS.
”Det virkelig opmuntrende ved opdagelsen af 3I/ATLAS er, at den yderligere styrker de konklusioner, vores undersøgelse pegede på,” sagde han.
”Vi har vist, at det ikke kræver noget mere avanceret end den teknologi og opsendelseskapacitet, som NASA allerede har anvendt, for at møde disse interstellare kometer.”
Efterhånden som jagten på kosmiske besøgende intensiveres, mener forskerne, at den første mission, der forfølger en komet fra en anden stjerne, kan finde sted hurtigere, end man tror – og markere et dristigt nyt skridt i menneskehedens udforskning af universet.
Kilder: NASA, Southwest Research Institute, Reuters, BBC, AP
