Nicolai Busekist
Forskere har identificeret et muligt nyt mål for behandling af Alzheimers sygdom. Det sker efter, at en ny teknik har vist forbedret kognitiv funktion hos mus med sygdommen.
Alzheimers menes at skyldes en unormal ophobning af proteiner i og omkring hjerneceller. Et af disse proteiner kaldes amyloid, som danner aflejringer og plak omkring nervecellerne.
Ifølge Alzheimer’s Research UK peger den nye undersøgelse på, at reparation af blod-hjerne-barrieren (BBB) kan blive en ny måde at behandle sygdommen på – men forskerne understreger, at det stadig er for tidligt at sige, om metoden vil virke hos mennesker.
I den tidlige undersøgelse fjernede forskerne amyloid fra hjernen hos mus. I en artikel i tidsskriftet Signal Transduction and Targeted Therapy beskriver eksperter fra Kina og Spanien en ‘ny terapeutisk strategi’, der bruger nanopartikler til at målrette et andet protein, kaldet LRP1, på blod-hjerne-barrieren.
Denne metode udløser en naturlig proces, som hjælper med at fjerne amyloid fra hjernen. Forskerne rapporterede, at behandlingen reducerede amyloidniveauerne med næsten 45 procent hos mus, og kognitive tests viste markante forbedringer i rumlig læring og hukommelse.
Det var næsten på niveau med raske dyr, og effekten holdt i op til seks måneder efter behandlingen.
“Dette arbejde baner vejen for et nyt paradigme inden for lægemiddeldesign,” skrev forskerne ifølge The Independent.
Ifølge forfatterne bekræfter studiet den afgørende rolle, som blod-hjerne-barrieren spiller i Alzheimers sygdom, og viser, at målrettet behandling mod denne barriere kan gøre medicinske interventioner langt mere effektive.
“I Alzheimers sygdom kan blod-hjerne-barrieren miste sin beskyttende funktion, hvilket skader hjernen,” sagde Dr. Julia Dudley, forskningschef ved Alzheimer’s Research UK.
“Denne undersøgelse viste, at brugen af nanopartikler til at genoprette barrieren førte til fjernelse af amyloid hos mus. Det styrker teorien om, at reparation af blod-hjerne-barrieren kan blive en ny behandlingsvej.”
“Det er for tidligt at sige, om denne metode vil virke hos mennesker. Undersøgelsen blev udført på mus, og sygdommen udvikler sig forskelligt hos mennesker. Fremtidig forskning må teste, om denne tilgang kan være effektiv i menneskelig behandling.”
“Med over en million mennesker, der lever med demens i Storbritannien, har vi desperat brug for nye behandlinger. Fremtidige løsninger skal målrettes flere aspekter af sygdommen – forskning som denne er afgørende for at komme tættere på en kur.”
“Blod-hjerne-barrieren beskytter hjernen, men gør det samtidig svært at fjerne affaldsstoffer og levere medicin,” sagde Dr. Francesco Aprile, lektor i biologisk kemi ved Imperial College London.
“I dette studie har forskerne genprogrammeret en naturlig udskillelsesvej, så hjernen selv kan fjerne amyloid mere effektivt. Det er en innovativ tilgang, fordi man udnytter kroppens egne processer i stedet for blot at tilføre flere stoffer udefra.”
Professor Tara Spires-Jones fra University of Edinburgh bemærkede dog, at resultaterne stadig er i en tidlig fase.
“Selvom ideen om at fremme fjernelsen af amyloid er spændende og potentielt nyttig, kræver resultaterne gentagelse og ligger stadig langt fra at kunne hjælpe mennesker, der lever med Alzheimers sygdom,” sagde Spires-Jones.
