Denne sensationelle opdagelse blev gjort af et hold danske forskere, og den understregede, hvor lidt vi endnu ved om dyrelivets hemmeligheder i de kolde, dybe farvande.
Tænk at en grønlandshaj kan have svømmet rundt, mens Den franske Revolution rasede, eller endda før Columbus satte sejl mod Amerika.
Det skriver Videnskab.dk.
Marinbiolog og ph.d.-studerende Julius Nielsen fra Københavns Universitet var en af hovedkræfterne bag denne opdagelse.
Men hvorfor er denne gamle haj så overset? Julius Nielsen håber, at fundet kan kaste lys over den store, kødædende haj, som fortjener mere opmærksomhed i både forvaltning og forskning af økosystemer i Nordatlanten.
Studiet, som blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Science, vakte begejstring blandt forskere verden over. Tobias Wang, professor i dyrefysiologi ved Aarhus Universitet, roste det også som et imponerende stykke arbejde.
Men hvordan måler man egentlig alderen på en grønlandshaj? Det er en udfordring, da hajen mangler hårdt væv som øresten, der normalt bruges til aldersbestemmelse hos fisk.
Løsningen blev fundet i hajens øjne. Øjets linse indeholder nemlig krystallinske proteiner, som dannes under fosterudviklingen og forbliver uforandrede resten af livet. Ved at bruge kulstof-14-datering af disse proteiner kunne forskerne bestemme hajens alder.
Julius Nielsen fik en særlig chance til at samle prøver, da han arbejdede ombord på Grønlands Naturinstituts forskningsskibe. Sammen med seniorforsker Rasmus Hedeholm indsamlede han prøver fra grønlandshajer, der blev fanget som bifangst.
Analyserne af linseprøverne fra 28 hajer viste, at de største hajer var op til 502 cm lange og mellem 272 og 512 år gamle.
En vigtig del af studiet var også 'bombepulsen' - en markør fra kulstof-14, der stammer fra atombombeprøvesprængninger i 1960'erne, hvilket hjalp med at bekræfte de høje aldersestimater.
Grønlandshajen har således ikke kun overlevet århundreder, men også bragt os tættere på forståelsen af livets mysterier i havets dybder.
