Et nyt studie tyder på, at det er en god ting at kunne holde på hemmeligheder, særligt hvis det er de gode af slagsen. At gemme på gode nyheder viser sig at give dig mere energi og få dig til at føle dig friskere.
Uanset om det er en hemmelighed om nogen, der er forlovede, et jobtilbud eller at man har vundet i Lotto, så har vi som mennesker tit lyst til at fortælle de gode nyheder så hurtigt som muligt. Men at holde på hemmeligheden, blot for en kort stund, kan vise sig at være godt for dit humør og dit energi niveau.
På Columbia University har et nyt studie med over 2500 deltagere været med i en serie eksperimenter. I det ene af disse fik de udleveret en liste med over 40 gode nyheder, bl.a. om man havde en opsparing, at man havde købt en gave til sig selv eller var kommet af med en gæld. Deltagerne markerede, hvilke af disse gode nyheder de havde delt, og hvilke de havde holdt hemmelige. Nogen blev bedt om at reflektere over de gode nyheder, som de holdte hemmelige, og andre blev bedt om at reflektere over de gode nyheder, de havde fortalt, hvorefter de vurderede hvor meget den gode nyhed gav dem af energi og om hvorvidt de havde planer om at fortælle nyheden til andre.
Holdet bag studiet opdagede at folk i gennemsnit delte omkring 15 gode nyheder, men holdte ca. fem hemmelige.
Deltagerne, der reflekterede over deres positive hemmeligheder, meldte tilbage, at de følte sig mere opløftede og friske, end de deltagere, der ikke holdt deres gode nyheder hemmelige.
De, der meldte tilbage, at de havde planer om at dele deres gode nyheder, følte sig ligeledes mere friske og gladere.
I et andet eksperiment blev deltagerne bedt om at vælge en positiv nyhed, der var sandsynlig at ske for dem inden for den nærmeste fremtid. Den ene gruppe skulle derefter forestille sig at de gemte den gode nyhed indtil senere på dagen hvor de skulle se deres partner, mens den anden gruppe skulle forestille sig, at de ikke var i stand til at få fat på partneren og derfor ikke kunne fortælle det før senere på dagen. Den gruppe der gemte hemmeligheden fordi de ønskede at gemme den indtil de skulle ses med deres partner viste større energiniveau end den gruppe, der ikke var i stand til at fortælle hemmeligheden pga. ydre omstændigheder.
Hovedforfatter af studiet Michael Slepian fortæller til mediet Daily Mail; “Årtiers research indenfor hemmeligheder antyder at det er dårligt for vores helbred at gemme på dem, men det har typisk været med fokus på hemmeligheder der har negative indvirkninger på vores liv. Hvor negative hemmeligheder er langt mere udbredte end gode hemmeligheder, så begynder mange af de glædeligste omstændigheder i vores liv som en hemmelighed eller overraskelse, bl.a. forlovelser, hemmelige giftemål, graviditet, overraskelsesgaver og spændende nyheder.”
Analyser af eksperimentet viste at mennesker gemte de gode nyheder af personlige årsager mere end de følte sig pressede af ydre omstændigheder til at holde dem hemmelige - og i modsætning til at gemme negative eller pinlige hemmeligheder, så gjorde de gode hemmeligheder, at folk fik mere energi.
“Folk orkestrerer nogle gange til store happenings for at afsløre en positiv nyhed for at gøre det hele mere spændende. Denne type overraskelse kan være så glædelig, at hvis man gemmer på den i dage eller uger, og forestiller sig modtagerens overraskelse og glæde når man endelig fortæller den, så bliver den spænding og glæde derved ved med at fodre energi til os selv,” konkluderer Michael Slepian.
Undersøgelsens resultater er udgivet i magasinet Personality and Social Psychology.