Forestil dig dette: Du ligger i sengen om aftenen og kan ikke lade være med at tænke på en samtale fra en fest. Tanker som 'Burde jeg have sagt det?' eller 'Hvad tænker de mon om mig nu?' kører uafbrudt i dit hoved. Uanset hvad du gør, kan du ikke slippe dem. Forskere har nu endelig fundet en forklaring.
Dette tankemylder skyldes en forbindelse mellem forskellige dele af hjernen, herunder et ældgammelt hjerneområde, der konstant kommunikerer med nyere dele af hjernen.
Forskere fra Northwestern University opdagede dette ved hjælp af avancerede hjernescanninger. Deres resultater blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Science Advances.
I centrum af denne opdagelse står amygdala, der er en del af det såkaldte 'reptilhjerne'. Amygdala er kendt for sin rolle i angstreaktioner - som når du forskrækkes ved synet af en edderkop. Men der er mere i det.
Konstant kommunikation
Amygdala gør mere end at bearbejde frygt, forklarer studiets hovedforfatter Rodrigo Braga.
"Amygdala er også ansvarlig for social adfærd som opdragelse, parring, aggression og navigation i sociale hierarkier," siger han.
Ved hjælp af nye scanningsteknikker opdagede forskerne, at en bestemt del af amygdala, kaldet den mediale kerne, konstant kommunikerer med nyere hjerneområder. Disse nyere områder er specialiserede i sociale færdigheder som at aflæse andres tanker og følelser.
Det svarer til, at en forhistorisk rådgiver hele tiden blander sig i vores moderne sociale overvejelser.
"Tidligere studier har påvist aktivering af både amygdala og det sociale kognitive netværk, men vores studie viser, at kommunikationen altid finder sted," siger medforfatter Donnisa Edmonds. Dette kan forklare, hvorfor vi ofte har svært ved at finde ro i vores tanker.
Nyt håb for behandlinger
Opdagelsen kan bane vej for nye behandlinger af angst og depression. Ved disse lidelser er amygdala ofte overaktiv, hvilket gør det svært for hjernen at håndtere følelser. Hidtil har dyb hjernestimulering været en af de få metoder til direkte at behandle amygdala, men denne invasive procedure kræver operation og indebærer betydelige risici.
De nye fund peger på et mere skånsomt alternativ: transkraniel magnetisk stimulering (TMS). Det bruges allerede til behandling af depression hos patienter, der ikke reagerer på medicin. Behandlingen benytter magnetiske pulser til at stimulere hjerneområder uden kirurgisk indgreb.
Hidtil har TMS haft svært ved at nå den dybtliggende amygdala. Men takket være forbindelsen mellem amygdala og andre hjerneområder kan læger muligvis påvirke den indirekte, skriver Scientas.
Evolutionært perspektiv
Forskningen kaster også lys over menneskets udvikling som en social art. Samspillet mellem vores ældgamle og nyere hjerneområder kan forklare, hvorfor vi er så dygtige til at fortolke sociale situationer.
Så næste gang du bekymrer dig om en social interaktion, husk på: Det er bare din urgamle hjerne, der ikke kan holde op med at tale.
