Ny forskning: Sammenhæng mellem kræft og usund mad fundet

Af: Amalie L.

|

11/05/2024

Videnskab
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Forskningen kan være med til at vise, hvordan kræft kan forebygges.

Lige nu læser andre også

I en ny spændende forskning fra National University of Singapore, har forskere måske fundet en vigtig brik i puslespillet om, hvordan den mad vi spiser, kan påvirke vores risiko for at få kræft. 

Det skriver Ekstra Bladet.

Kræft er en sygdom, der har fulgt mennesket gennem tusinder af år, og selvom en sund livsstil kan hjælpe, er det ingen garanti for at undgå sygdommen.

Forskerne har nu kigget nærmere på personer med en særlig genetisk fejl i BRCA2-genet, som normalt øger risikoen for visse typer kræft. 

I deres laboratorieforsøg opdagede de, at et stof kaldet methylglyoxal, som naturligt opstår, når kroppen forbrænder sukker, kunne gøre disse allerede sårbare celler endnu mere tilbøjelige til at udvikle kræft. 

Stoffet ser nemlig ud til at slå genet fra, som ellers hjælper med at beskytte os mod kræft.

Dette kan også gælde for personer, der ikke har den genetiske fejl, men som har høje niveauer af methylglyoxal i kroppen.  

Professor Ashok Venkitaraman, som står i spidsen for forskningsprojektet, forklarer, at dette kunne betyde, at folk med høje niveauer af methylglyoxal måske har større risiko for at udvikle kræft. 

Han tilføjer, at en simpel blodprøve kan måle niveauerne af methylglyoxal, og at man kan sænke disse niveauer ved at spise sundere og tage visse former for medicin. Dette kunne være en ny måde at forebygge kræft på.

Selvom disse opdagelser er lovende, understreger forskerne, at der stadig er brug for mere forskning.

De nuværende resultater er baseret på små prøver, og forskerne skal lave flere undersøgelser for at bekræfte og forstå deres fund helt præcist. Men resultaterne åbner for spændende muligheder i kampen mod kræft.

Anbefalet til dig