Der er visse ting, man gør i dagligdagen, der øger risikoen for, at man bliver smittet med coronavirus.
To år inde i coronapandemien er tingene efterhånden på vej til normalen i Danmark, da restriktioner og regler bliver lempet og fjernet.
På trods af, at smittetallene er tårnhøje, har Omikron-varianten medført, at færre bliver alvorligt syge. Alligevel er det vigtigt at gøre, hvad man kan, for at undgå at blive smittet og sprede smitte.
Det er ganske velkendt, at visse steder og aktiviteter øger risikoen for at blive smittet, men et nyt studie har nu givet et klarere billede af, hvor stor en risiko man løber.
Forskere har offentliggjort et nyt studie i det peer-reviewede tidsskrift Environmental Science & Technology, hvori de har beregnet den nøjagtige risiko for at blive smittet med coronavirus i forskellige miljøer og situationer. Det skriver Mirror.
Risikoen for at blive smittet i de forskellige miljøer, har de vist i en praktisk tabel, der viser den procentvis risiko for at blive smittet i forskellige situationer.
Foto: Environmental Science & Technology
Sidder du eksempelvis i en fyldt biografsal, hvor folk ikke har mundbind på, er der 14% risiko for, at du bliver smittet, forudsat at alle i lokalet er tavse.
Hvis der derimod er personer i salen, der giver sig til at tale sammen, stiger risikoen pludselig til 54%
Hvis alle de tilstedeværende har mundbind på, falder risikoen til blot 5,3%, hvis de forbliver tavse, mens risikoen lyder på 24%, hvis de taler.
Ikke overraskende er risikoen for at blive smittet med coronavirus lavest i udendørs områder. Desuden bliver risikoen mindsket, hvis folk forholder sig tavse og bærer maske.
Er der tale om et dårligt ventileret område, lyder risikoen på 0,16%. Hvis man har mundbind på, men taler i kort til en, der er smittet, er der en 0,002% risiko for, at du også bliver smittet.
Hvis området er dårligt ventileret, er der en risiko på 0,78% ifølge studiet. Risikoen for at blive smittet med coronavirus øges, hvis stedet har mange mennesker
Ifølge studiet har du 99% risiko for at blive smittet med coronavirus, hvis du udfører hård træning i et dårligt ventileret område indendørs med mange personer, hvis du ikke har mundbind på og taler med en person i lang tid.
Studiet forklarer, at hvis du foretager dig en kombination af ting, der er i de 'mørkerøde' celler i tabellen, er der større risiko for, at du bliver smittet.
De ting, der øger din risiko er:
-
At samles med masser af mennesker i et lukket rum med dårlig luftkvalitet, såsom et dårligt ventileret fitnesscenter, natklub eller klasselokale
-
Gør noget anstrengende eller bøvlet som at træne, synge eller råbe
-
Undlader at bruge mundbind eller visir
-
Bliver i et område i for lang tid