Igennem tiden har der været utallige teorier på, hvorfor man ikke har fået de karakterer, man mener at have fortjent. Alt fra lærere med favoriseringer blandt elever eller køn, en personlig vandetta eller politiske overbevisninger.
Men nu viser det sig, at der faktisk er andet end det faglige niveau, der kan afgøre karakteren. Sågar noget, som eleverne ingen kontrol har over.
En ny opsigtsvækkende undersøgelse fra University of Michigan afslører, at studerendes karakterer kan påvirkes af den rækkefølge, hvori deres navne optræder alfabetisk.
Forskningen, som inkluderede en analyse af over 30 millioner karakterer tildelt gennem universitetets online læringsstyringssystem Canvas, viser et bemærkelsesværdigt mønster: studerende med efternavne i begyndelsen af alfabetet scorer i gennemsnit højere end dem, hvis efternavne er længere nede i alfabetet.
Det skriver videnskabsmediet phys.org.
Skævheden stammer fra den måde, opgaver traditionelt er blevet bedømt på i Canvas, hvor opgaver vises og vurderes i alfabetisk rækkefølge efter efternavn. Forskernes data indikerer, at dette kan føre til, at lærerene udmattes over tid, hvilket resulterer i strengere bedømmelser for studerende, hvis opgaver bliver vurderet senere i processen.
Et fænomen kendt som 'træthedseffekt', og det kan således have afgørende konsekvenser for de studerendes akademiske præstationer og fremtidige karrieremuligheder.
Forskerne observerede, at elever med efternavne startende med A, B, C, D eller E opnåede karakterer, der var 0,3 point højere ud af 100 mulige, sammenlignet med en tilfældig bedømmelse. Omvendt fik elever med efternavne længere nede i alfabetet et fald på 0,3 point, hvilket samlet skabte et karaktergab på 0,6 point mellem de to grupper.
Undersøgelsen foreslår praktiske løsninger for at tackle denne bias, herunder en ændring af standardindstillingen i læringsstyringssystemer til tilfældig rækkefølge ved bedømmelse af opgaver. Det kunne potentielt reducere den uønskede skævhed og sikre en mere retfærdig evaluering af studerende.
Derudover anbefales det, at akademiske institutioner overvejer at fordele bedømmelsesarbejdet mere jævnt eller uddanne bedømmere til at være mere opmærksomme på træthed og andre faktorer, der kan påvirke deres bedømmelsesbeslutninger.
Selvom undersøgelsen primært fokuserer på data fra University of Michigan, mener forskerne, at disse fund kan generaliseres og anvendes på tværs af institutioner og kurser, hvilket antyder en bredere relevans for uddannelsessektoren generelt.
