Det er fremtiden: Ny smør-variant stjæler alle overskrifter

Viral
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Teknologien tager over.

Lige nu læser andre også

Tre år efter at Savor så dagens lys, har den amerikanske fødevareinnovatør nu sat gang i den kommercielle lancering af sit første produkt.

Der er tale om et animalsk- og plantefrit smør, som er skabt direkte fra kulstof.

Det betyder, at ingen form for landbrug, ingen køer, og ingen sojaplantager er involveret - kun teknologi, der omdanner CO2, grøn brint og metan til rene og smagfulde fedtstoffer.

Sådan skriver PR Newswire.

De første kunder

De første kunder er alt andet end tilfældige.

Michelin-restauranter som SingleThread og ONE65 samt det populære Jane the Bakery i San Francisco er blandt de heldige.

Savor har i længere tid samarbejdet diskret med udvalgte kokke og bagere, som allerede har testet smørret i alt fra luftige briocher til cremede saucer.

Medstifter og administrerende direktør Kathleen Alexander, der netop er blevet anerkendt som en af Inc. Magazines 2025 Female Founders 500, understreger, at missionen er klar.

Ifølge hende skal bæredygtige løsninger ikke alene reducere miljøaftrykket, men også være velsmagende og attraktive for forbrugerne.

Hun fremhæver, at teknologien har potentiale til at erstatte både palmeolie og andre udbredte fedtstoffer med et markant lavere klimaaftryk inden for det næste årti.

Fra forskning til produktion i stor skala

Lanceringen er resultatet af flere års intensiv forskning, opskalering af produktionen og gennemførelse af godkendelsesprocesser.

Savor har blandt andet opnået den amerikanske fødevaremyndigheds GRAS-status, som giver mulighed at sælge produktet i USA.

Derudover har virksomheden åbnet et 2.250 kvadratmeter stort pilotanlæg i Illinois, der allerede i år kan producere store mængder af det kulstofbaserede fedt.

For den nysgerrige forbruger er der kun én måde at vurdere potentialet på - nemlig at smage selv, når Savor-smørret dukker op på menukortene i San Francisco og New York.

Anbefalet til dig