Flyttemand skulle opbevare Connies ejendele: Hun fik et chok, da hendes ting var til salg på Facebook

Af: Lucas Andreas

|

20/05/2024

Viral
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
Kunne kan nu kigge langt efter hendes ting.

Lige nu læser andre også

Når teltpælene skal rykkes op i og man skal flytte i en ny bolig, vælger mange at bruge professionelle flyttemænd til at lette processen ved flytningen.

Det kan både gøre det både fysisk og psykisk mere overkommeligt, samtidig med at man tit kan få hjælp til opbevaring af møbler.

Det var netop det, Connie Christen ville have hjælp til, da hun skulle flytte fra sit hjem og til at opholdssted for udsatte kvinder.

Derfor hyrede hun Haderslev/Vojens Flytteforretning, som skulle flytte og opbevare hendes ting fra det hjem, hun havde opbygget over mange år.

Det skriver Ekstra Bladet.

Det inkluderede både sofa, lænestol og skammel, men også uerstattelige minder fra sit liv, herunder billeder af sine børnebørn og personlige genstande givet af sin datter.

Flytningen gik som den skulle, men den blev også startskuddet til et væld af problemer.

Det, der startede med en uenighed om prisen, kulminerede i april i år med at Connie Christen opdagede, at Haderslev/Vojens Flytteforretning, som skulle opbevare hendes ejendele, havde sat dem til salg på Facebook Marketplace.

Kim Jacobsen, ejeren af flytteforretningen, havde sammen med sin kone Annica Jacobsen, som havde lagt møblerne op på sin private profil, handlet uden Connie Christens viden eller samtykke.

Connie Christen konfronterede Annica Jacobsen, som blot svarede: "Du er velkommen til at købe den."

Baggrunden for denne konflikt er en længerevarende uenighed mellem Connie Christen og Kim Jacobsen om prisen på opbevaringen af hendes ejendele.

Connie Christen, der har kæmpet med psykiske udfordringer, stoppede betalingen på grund af mange forskellige og forvirrende opkrævninger. Kim Jacobsen havde tidligere truet med at smide hendes ting ud, men det viste sig at være en løgn, da hans kone forsøgte at sælge møblerne måneder senere.

Flyttemands advokat erkender lovbrud

Kim Jacobsen forsvarer handlingen ved at sige, at hans kone er ansat i firmaet, og at salget via hendes Facebook-profil var nødvendigt, da auktionshuset i Haderslev ikke kunne sælge tingene.

Dette forsvar afvises dog af hans advokat, Ruth Andresen, som erkender: "Det må man jo ikke gøre, sådan noget." Og det er en erkendelse, der sætter streg under den juridiske problematik i sagen, hvor det påstås, at der kan være tale om både bedrageri og hæleri.

Ifølge Nanna Grønning-Madsen fra Syddansk Universitet kan Kim og Annica Jacobsen have overtrådt straffeloven. Grønning-Madsen påpeger, at hvis man skaffer sig selv eller andre uberettiget vinding ved at sætte andre i en vildfarelse, er det bedrageri. I dette tilfælde har Kim Jacobsen påstået, at han havde smidt Connie Christens ejendele ud, mens de i virkeligheden blev forsøgt solgt.

Connie Christen står nu tilbage med en liste over de tabte genstande og en følelse af svigt. Hele episoden har ikke blot økonomiske konsekvenser, men også en følelsesmæssig belastning for en kvinde, der allerede kæmper med psykiske udfordringer.

Kim Jacobsens forsøg på at redde situationen ved at tilbyde yderligere tid til betaling ændrer ikke på den ulovlige handling, der allerede var begået, og som hans egen advokat har måtte erkende.

Anbefalet til dig