Mange danskere bruger tusindvis af kroner på frisørbesøg, hvor frisøren gør mange ting for at kunden for håret, som de gerne vil have det.
Alligevel er der en tendens til, at håret negligeres mellem klipningerne, hvilket kan få konsekvenser for både økonomien og hårets sundhed.
Det påpeger frisør Alexandra Steinbach over for det norske magasin KK.
Alexandra Steinbach, som driver en frisørsalon og er uddannelsesansvarlig for hårplejemærket L'Anza, fremhæver, at mange bruger betydelige summer på selve frisørbesøget, men ofte forsømmer vedligeholdelsen af håret derhjemme
"En almindelig fejl, mange laver, er, at vi bruger utrolig mange penge på selve frisørbesøget, men så investerer vi ikke i produkter, der plejer håret mellem besøgene. Det kan blive et økonomisk problem, som ikke skal undervurderes," forklarer hun.
Frisøren understreger vigtigheden af kontinuerlig pleje, for den rette pleje og rutine kan ifølge eksperten gøre en mærkbar forskel.
Fire nemme tips
Tilfør ekstra fugt: Brug en fugtgivende hårcreme ugentligt som supplement til shampoo, balsam og hårkur. Det virker som en ansigtscreme for håret.
Giv hvile fra varme: Undgå hyppig brug af varme værktøjer, og lad håret lufttørre for at skåne det.
Undgå skælprodukter mod tørhed: Tør hovedbund kræver fugt, ikke anti-skælprodukter, som kan forværre problemet.
Skånsom tørring: Dup vådt hår med et håndklæde, og brug en naturlig børste for at undgå skader.