Verdens længste biltunnel kommer til Europa: Vil gøre din rejsetid 10 timer kortere

Viral
Lærdalstunnelen, der i dag er verdens længste. Foto: Wikimedia Commons / Svein-Magne Tunli
Lærdalstunnelen, der i dag er verdens længste. Foto: Wikimedia Commons / Svein-Magne Tunli
Rejsetiden halveres.

Lige nu læser andre også

Såfremt du er blandt dem, der jævnligt rejser mellem det danske fastland og en af landets mange øer, så ved du også, at det kan tage lang tid, hvis der ikke er en tunnel eller bro.

Færgeafgange er ikke altid til at regne med, for vind og vejr kan hurtigt kaste forsinkelser eller aflysninger af sig.

Rejsetiden mellem de danske øer er dog ingenting sammenlignet med det, man skal igennem for at tage turen langs den norske vestkyst.

Strækningen mellem Bokn og Randaberg er på kortet blot omkring 40 kilometer, men det tager op mod 21 timer at gennemføre turen på grund af de mange vejrplagede færgeforbindelser.

Nu er der gode nyheder på vej fra vores norske naboer.

Snart behøver man ikke længere sidde frustreret og vente på en færge, der alligevel ikke sejler på grund af dårligt vejr.

Norge er nemlig ved at bygge verdens længste og dybeste undersøiske autotunnel, som får navnet Boknafjordtunnel.

Den imponerende tunnel bliver 27 kilometer lang, hvilket er 2,5 kilometer længere end den nuværende rekordholder - den farverige Lærdalstunnel.

Det skriver Topgear.

Sidstnævnte er forresten kendt for sine psykedeliske lyseffekter, der mest minder om en Philips Hue-reklamefilm.

Boknafjordtunnelen bliver ikke kun lang; den bliver også dyb. Faktisk kommer tunnelen hele 392 meter under havoverfladen og slår dermed alle rekorder.

Undervejs bygges endda en rundkørsel under vand, inspireret af den spektakulære Eysturoytunnel på Færøerne.

Hele projektet er en del af Norges ambitiøse plan om at gøre E39 fra Kristiansand til Trondheim hurtigere, mere pålidelig og ikke mindst færgefri.

Når det hele står færdigt, kan bilister glæde sig over en rejsetid, der reduceres fra 21 timer til cirka det halve.

Det betyder altså, at der bliver frigivet hele 10 ekstra timer.

Det norske prestigeprojekt er planlagt til at stå klar i 2033, men med en smule norsk fleksibilitet skal man nok ikke blive overrasket, hvis tidsplanen rykkes endnu engang.

Det gør dog ikke projektet mindre imponerende, og indtil da må vi nok væbne os med tålmodighed og nyde udsigten fra færgen lidt endnu.

Anbefalet til dig