Var advaret: To timer senere skete det

112
Foto: Kim Matthai Leland
Der gik ikke mere end to timer, så var den gal

Lige nu læser andre også

To gange spritkørsel, tre gange kørsel uden førerret og en beslaglagt bil

Alle gode gange tre fik en håndgribelig betydning for en 58-årig mand fra Korsør natten til onsdag. Det fortæller Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten onsdag.

"Klokken 1.24 kontrollerede politiet den 58-årige, som holdt i sin bil på Lilleøvej, og det viste sig, at han ikke havde noget kørekort. En alkometertest viste, at han havde en promille, der var et stykke over det tilladte, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel og for kørsel uden førerret," fortæller politiet. 

Det var angiveligt ikke første gang, at den 58-årige var blevet taget med en for høj promille. 

"Den 58-årige var tidligere sigtet for at køre uden kørekort, og han blev derfor vejledt om, at hans bil ville blive beslaglagt, hvis det skete igen," skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi - og fortsætter:

"Det gjorde det så: Klokken 3.25 anmeldte vidner, at den 58-årige nu kørte i sin bil igen, og han blev hurtigt standset af politiet. Han blev sigtet for spirituskørsel og kørsel uden førerret, og hans bil blev beslaglagt på stedet."

Får godt tip 

Et andet sted i kredsen rykkede en patrulje ud på baggrund af et tip. Det endte med, at to blev sigtet.

"Politiet efterprøvede tirsdag et tip om, at der formentlig stod en stjålet hestetrailer på en adresse lidt uden for Nykøbing. Det viste sig ganske rigtigt, at der var tale om en trailer, som var stjålet i begyndelsen af måneden i Dragør," skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. Det fik dem til at sætte gang i en efterforskning, der bar frugt. 

"På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet i løbet af formiddagen frem til to mænd på henholdsvis 25 og 26, begge fra lokalområdet. De blev sigtet for tyveriet," oplyser politiet i døgnrapporten.

 

 

Anbefalet til dig