Nyheder24.dk
Forside Nyheder Cyklist ramt af tog på farlig overgang: 14-årig dreng døde...

Cyklist ramt af tog på farlig overgang: 14-årig dreng døde samme sted

Cyklist ramt af tog på farlig overgang: 14-årig dreng døde samme sted
Foto: Presse-fotos.dk. Illustrationsfoto.

Nu er endnu en ulykke sket på den samme overgang.

Lige nu læser andre

Torsdag morgen blev en mandlig cyklist ramt af et tog på lokalbanen Lille Nord, der forbinder Hillerød og Helsingør.

Ulykken skete ved Agnetevej og Rørtangsvej i Helsingør – en ubevogtet overgang uden blink eller bomme.

Ifølge Nordsjællands Politi slap cyklisten fra påkørslen med lettere skader. Han blev efterfølgende kørt til behandling.

Lokomotivføreren kom ikke fysisk til skade, men måtte afløses efter hændelsen.

“Der er intet, der ringer eller blinker”

For beboere i området kommer ulykken ikke som en overraskelse.

Læs også

“Der er intet, der ringer eller blinker,” fortæller Tine Wille til TV 2, som bor tæt ved overgangen.

Hun lader ikke selv sine børn krydse sporet.

Særligt når toget kommer fra Helsingør, kan det være svært at se det i tide, da det dukker op bag et hjørne.

Lau Nikolaisen, der jævnligt krydser stedet, kalder det “tragisk, når sådan noget sker” og peger på, at man især med børn er ekstra opmærksom, fordi overgangen opleves som farlig.

Flere dødsulykker samme sted

Ulykken føjer sig til en række tragiske hændelser på netop denne strækning.

Læs også

I 2013 mistede en 14-årig dreng livet her, da han på cykel krydsede sporet med hovedtelefoner på.

Og i juli i år blev en 24-årig mand dræbt blot få kilometer fra torsdagens ulykkessted, da hans bil blev ramt af toget.

Ifølge en infrastrukturanalyse fra Region Hovedstaden vurderes flere af Lille Nords overkørsler som usikre, og signalerne betegnes som værende under middel.

Nye, mere sikre overgange med varslingsanlæg er planlagt – men først i 2031.

Forsinkelser på strækningen

Efter ulykken blev togdriften på Lille Nord midlertidigt indstillet, men trafikken er siden genoptaget med mindre forsinkelser.

Læs også

Politiet undersøger fortsat de nærmere omstændigheder, men påpeger, at toget kører med op til 100 kilometer i timen på strækningen, hvor cyklisten blev ramt.

Ads by MGDK