På blot få minutter var hun i livsfare.
Lige nu læser andre
60-årige Marianne Voldstedlund fra Højbjerg slap med livet i behold, men kun fordi hjælpen kom hurtigt.
En gåtur i skoven ved Ballehage endte dramatisk, da hun pludselig blev angrebet af en sværm af stor gedehams.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Flugt gennem skoven
På få sekunder var hun omringet.
De store hvepse satte sig i hendes hår og stak gentagne gange, mens hun løb for sit liv.
Læs også
Midt i kaos begyndte hun at mærke symptomerne på et allergisk anfald.
Som læge vidste hun, at situationen var livsfarlig, og hun fik fat i sin mobiltelefon og ringet efter hjælp.
En forbipasserende motionsløber hjalp til, og kort efter blev Marianne kørt væk i ambulance – bevidstløs.
Hun tilbragte tre døgn på intensivafdelingen, inden hun kunne udskrives.
Familien kræver advarsler
For ægtemanden Niels Erik Holmstrøm var oplevelsen et chok.
Læs også
Han så sin kone blive kørt væk og frygtede det værste. I dag kræver han handling:
“Vores familie kan leve med chokket, men det kunne være endt meget værre. Det er på sin plads, at man enten afspærrer eller som minimum sætter advarselsskilte op i området,” siger han.
Han delte hændelsen på Facebook, og svaret var overvældende.
Mange andre fortalte om lignende møder med gedehamse i skoven – og flere om hospitalsindlæggelser.
Kommunen lover tiltag
Hos Aarhus Kommune erkender man problemet, men understreger, at man ikke kan “jagte sværme rundt i en kæmpestor skov”.
Læs også
Til gengæld vil man advare borgerne via kommunens platforme og undersøge mulighederne for at skilte i området.
“Jeg synes, det er trist at høre, at folk er blevet udsat for det her, og det skal vi advare imod,” siger Kim Gulvad Svendsen, bylivs- og medborgerskabschef i Teknik og Miljø.
Livsfarlige stik
Ifølge eksperter kan gedehamse give kraftige reaktioner, og for allergikere kan et stik være livstruende.
Et enkelt stik kan være nok til at udløse åndedrætsbesvær, hævelse og behov for øjeblikkelig behandling med adrenalin.
Marianne er nu hjemme igen, men familien har stadig svært ved at slippe tanken om, hvad der kunne være sket.