Alberte B. C.
“Vi skal helst have en, der er dansk etnisk,” lød det fra virksomheden.
Du ville nok tro, at din fødselsattest og modersmål var bevis nok.
Men for en elektrikerlærling med et udenlandskklingende navn blev det alligevel grunden til, at han sidste år fik et iskoldt afslag fra en dansk virksomhed.
Afslaget kom, på trods af at virksomheden selv skrev, at han ellers var den rette kandidat.
Alligevel lød meldingen klart:
“Vi må sige nej til dig, da vi helst skal have en med dansk etnicitet.”
Den unge mand er dansk statsborger, født og opvokset i Danmark – og har dansk som modersmål.
Efter afslaget valgte han at klage til Ligebehandlingsnævnet, som nu har afgjort sagen og tildelt ham 25.000 kroner i godtgørelse.
Sådan skriver Avisen Danmark.
Ifølge nævnet var virksomhedens formulering i sig selv nok til at antage, at der var tale om direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Det strider direkte mod forskelsbehandlingsloven, som forbyder diskrimination ved ansættelse.
Virksomheden forsøgte at forsvare sig med, at deres ældre kundesegment ofte havde særlige præferencer til medarbejdernes sprog og kulturelle baggrund.
Men det argument blev afvist som ugyldigt.
Heller ikke det forhold, at virksomheden tidligere har haft ansatte med udenlandsk baggrund, ændrede nævnets vurdering.
Sagen tegner et opsigtsvækkende billede af, hvordan etnicitet stadig kan blive en barriere – også når alle andre kvalifikationer er på plads.
For lærlingen er det ikke bare en økonomisk sejr, men også en markering af, at diskrimination ikke skal gå ubemærket hen.
