Flere modeller oplever markant kortere batteritid efter opdatering.
Lige nu læser andre
Millioner af iPhone-brugere verden over henter netop nu den nyeste software, iOS 26.
Opdateringen ruller ud med nye funktioner og sikkerhedsrettelser – men den kommer ikke uden konsekvenser.
Apple understreger nemlig selv, at du kan opleve problemer lige efter installationen.
“Umiddelbart efter at have gennemført en opdatering, især en større opdatering, kan du opleve en midlertidig påvirkning af batteriets levetid og den termiske ydeevne,” skriver selskabet ifølge techmediet 9to5mac.
Apple forsøger at berolige brugerne
Techgiganten peger på, at der er en naturlig forklaring: Når opdateringen installeres, arbejder enheden i baggrunden med at gøre systemet klar.
Læs også
Det betyder, at apps opdateres, filer genskabes og data indekseres – processer, som sluger strøm og kan give en følelse af, at batteriet pludselig drænes hurtigere end normalt.
“Dette er normalt, da din enhed har brug for tid til at fuldføre opsætningsprocessen i baggrunden,” lyder det fra Apple.
Ifølge 9to5mac kan du derfor regne med, at din iPhone stabiliserer sig efter et par dage.
Men samtidig advarer mediet om, at hver ny opdatering med flere funktioner på sigt kan slide mere på batteriet – ganske enkelt fordi systemet hele tiden bliver tungere.
Mere kraft kræver mere strøm
Det er ikke første gang, at Apple har måtte forklare brugere, hvorfor telefonen føles langsommere eller mere strømhungrende efter en opdatering.
Læs også
Nye funktioner og sikkerhedslag kræver flere ressourcer, og det kan især mærkes på ældre modeller, hvor hardwaren er presset til det yderste.
Selvom opdateringen iOS 26 byder på forbedringer og nye features, er prisen altså tydelig: Batteriet kan lide på kort sigt, og på længere sigt kan slidtage blive uundgåeligt.
For de fleste brugere vil den midlertidige udfordring dog være en del af gamet – et kompromis for at få de nyeste funktioner og den bedste sikkerhed.