Nyheder24.dk
Forside Nyheder Mette Frederiksen får russisk ambassadør op i det røde felt:...

Mette Frederiksen får russisk ambassadør op i det røde felt: ‘Ren galskab’

Mette Frederiksen
Cristi Dangeorge / Shutterstock.com

En enkelt sætning fra statsministeren var nok.

Lige nu læser andre

Statsminister Mette Frederiksen har trukket en markant ny streg i sandet.

Med meldingen om, at Danmark fremover skal kunne ramme mål dybt inde på russisk territorium med præcisionsvåben, gik hun længere end tidligere – og det fik omgående den russiske ambassade op i det røde felt.

Sådan skriver TV 2.

Udtalelsen kom i forbindelse med præsentationen af et historisk dansk forsvarsindkøb, som Frederiksen kalder et “paradigmeskifte”.

Danmark vil nu investere i langtrækkende missiler og droner med offensiv kapacitet – en beslutning, der ifølge Rusland kan tolkes som forberedelse på direkte konfrontation.

“Ren galskab”

Læs også

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, reagerede prompte. I en mail til TV 2 skrev han:

“Fra nu af må vi gå ud fra, at Danmark ikke kun overvejer muligheden for en direkte militær konfrontation med Rusland, men også forbereder sig på et sådant scenario.”

Han tilføjede:

“Behovet for højpræcisionsvåben med lang rækkevidde til at angribe mål i Rusland er ren galskab. Ingen, hvor som helst i verden, har overvejet at true en atommagt offentligt.”

Afskrækkelse eller provokation?

Statsministeren selv afviser, at Danmark dermed lægger op til konfrontation. Til TV 2 udtaler hun:

Læs også

“Rusland forsøger at true os, europæerne, direkte med krigen i Ukraine og med både ord og sabotage. De vil bestemme over Europas fremtid, men det bliver ikke Rusland, der kommer til at gøre det.”

Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen er indkøbene ikke et offensivt træk, men en del af NATO’s samlede afskrækkelsesstrategi.

Han siger, at “det er afgørende, at skal man have en troværdig afskrækkelse, så er vi nødt til at investere mere i afskrækkelseskapaciteter.”

Historisk alvorligt trusselsbillede

Eksperter understreger, at beslutningen skal ses i lyset af det værste trusselsbillede siden Den Kolde Krig.

Seniorforsker Flemming Splidsboel kalder den russiske reaktion taktisk og forudsigelig.

Læs også

Samtidig peger sikkerhedsekspert Bo Lidegaard på, at Danmark ikke fremstår som en trussel i det store billede.

Men ifølge Lidegaard er evnen til at ramme en angriber bag frontlinjen blevet en vigtig del af moderne forsvar – og Ukrainekrigen har kun gjort det endnu tydeligere.

Ads by MGDK