Lægens dom fik ham til at ændre alt.
Lige nu læser andre
En mand fra Buckinghamshire i England havde i årevis ét fast morgenritual: Åbne en kold dåse Dr Pepper og skylle den ned – allerede før han havde børstet tænder.
Og det stoppede ikke der.
Dagen bød på op til 4,5 liter sodavand, hovedsageligt Dr Pepper, men også en del Coca-Cola.
Han blev så kendt for sit forbrug, at en ekspedient i det lokale supermarked døbte ham “Dr Pepper-manden”.
Søvnproblemer og tandlægeskræk
Tom Bowey, som den i dag tidligere sodavandssluger hedder, levede i over 10 år uden en eneste slurk vand.
Læs også
Til gengæld bestod hans daglige væskeindtag udelukkende af koffein- og sukkerholdige drikke. Ikke overraskende begyndte kroppen at reagere.
“Jeg følte mig oppustet det meste af tiden, havde hovedpine indimellem og følte mig lidt uklar og træt. Et andet problem var, at jeg havde svært ved at falde i søvn om natten. Når jeg lagde mig, var jeg lysvågen, fordi jeg havde så meget sukker og koffein i systemet,” fortæller han ifølge LADbible.
Tandlægen kom med en hård dom: Toms tænder var i en tilstand, man normalt ser hos en 70-årig – og han var kun 42.
30.000 pund og en hypnotisør senere
Det var først efter adskillige mislykkede forsøg på at droppe vanen, og efter en advarsel fra sin chef om, at han “snart ville dø”, at Tom endelig fik nok.
Han søgte hjælp hos en hypnotisør – og det virkede.
Læs også
Han har nu erstattet sodavanden med vand og svag saftevand, og forandringen har været markant.
Hans tøjstørrelse gik fra large til medium, og han regner med, at han har sparet omkring 30.000 pund på at droppe sin afhængighed – penge der i stedet gik til en familieferie.
Advarsel til andre med en sød tand
Sagen minder om en anden, hvor en patient havde drukket syv liter sodavand om dagen i ti år og endte med både diabetes, forhøjet blodtryk og begyndende nyresvigt.
Tom Bowey nåede aldrig dertil – men det var tæt på.