Her er mundbind tilbage.
Lige nu læser andre
Efteråret er landet, og med det følger den tid på året, hvor virusinfektioner traditionelt stiger i takt med køligere temperaturer, flere indendørs timer og tæt kontakt i lukkede rum.
Covid-19 er ikke længere øverst på nyhedsagendaen, men virussen er på ingen måde forsvundet – tværtimod.
To nye varianter, kaldet Nimbus og Stratus, har i de seneste uger vundet terræn og er nu blandt de dominerende i flere europæiske lande.
De er ikke nødvendigvis farligere end tidligere versioner, men ifølge sundhedsmyndigheder er de mere smitsomme og bedre til at undvige immunitet – både fra tidligere smitte og vaccination.
Samtidig melder flere lande om en hastig stigning i smittetal og indlæggelser, især blandt ældre og sårbare borgere.
Læs også
Og konsekvenserne begynder nu at kunne mærkes i sundhedsvæsenet.
Trykket stiger på landets sygehuse
I Storbritannien har flere hospitaler allerede trukket i nødbremsen, skriver The Sun.
Blandt andet har Royal Shrewsbury Hospital og Princess Royal Hospital i Telford genindført krav om mundbind for patienter og besøgende i udvalgte afdelinger.
Det gælder blandt andet akutmodtagelser, børneafsnit, respiratoriske enheder og kræftbehandling.
Mundbind udleveres ved indgangen, og personer med symptomer som hoste, løbende næse eller feber opfordres til at blive hjemme og kontakte hospitalet for vejledning.
Læs også
Baggrunden for tiltaget er en markant stigning i positive tests og et stigende pres på akutte enheder.