Corona var kun begyndelsen – det næste bliver værre.
Lige nu læser andre
Coronapandemien satte verden på pause, kostede millioner af liv og lagde sundhedsvæsener, økonomier og dagligdage ned i mere end to år.
For mange var det en enestående global krise, som ingen ønsker gentaget.
Men ifølge en række eksperter og forskere er det præcis det, vi skal forberede os på.
Ny forskning og fremskrivninger viser, at risikoen for endnu en pandemi i stil med – eller værre end – covid-19 ikke er blot teoretisk, men sandsynlig.
Og det kan ske inden for vores levetid, oplyser LADbible.
Læs også
Er din bilforsikring også alt for dyr? Gør som mange andre danskere og få et uforpligtende tilbud af findforsikring her. (reklamelink)
Kan koste millioner af mennesker livet
Epidemiolog Michael T. Osterholm har i samarbejde med forfatteren Mark Olshaker skabt et skræmmende scenarie baseret på videnskabelige data og tidligere sygdomsudbrud.
De kalder det “The Big One” og vurderer, at næste store globale pandemi kan koste millioner af mennesker livet – muligvis endnu flere end under covid-19.
Sammen forestiller de sig en ny virus, der opstår i grænselandet mellem Kenya og Somalia.
Her bliver et spædbarn det første offer, og en lokal sundhedsarbejder spreder – uden at vide det – smitten til resten af verden.
Læs også
Det hele beskrives som “en biologisk bombe”, der eksploderer globalt.
Pandemier rammer oftere end vi tror
Ifølge data gennemgået af TED-Ed og et team af forskere, har verden historisk oplevet store dødelige sygdomsudbrud med jævne mellemrum.
Nye beregninger vurderer, at risikoen for en pandemi på niveau med covid-19 ligger på cirka to procent hvert år.
Og selv om det måske ikke lyder af meget, svarer det til en risiko på 78 procent for, at det sker mindst én gang i løbet af et gennemsnitligt menneskeliv.
Et andet forskerhold vurderer, at chancen kan være helt oppe på 92 procent, hvis man tager højde for moderne rejseaktivitet, urbanisering og utilstrækkelig global beredskab.
‘Vi er i fare’
Læs også
Ifølge Osterholm er det ikke terror, klimaforandringer eller cyberangreb, der er den største trussel. Det er mikrober. Og han advarer om, at verden endnu ikke er rustet til at håndtere næste store smitteudbrud. I bogen lyder det:
“Det er ingen overdrivelse at sige, at vi alle fortsat er i større fare fra mikrobielle fjender end fra menneskelige.”
Forskerne slår fast, at det kræver omfattende globalt samarbejde at kunne stå imod næste bølge.
Men netop samarbejde og fælles strategier er ifølge flere eksperter desværre blandt de sværeste mål at nå.