Alberte Clausen
Her skal du sætte uret en time tilbage.
Efteråret er for alvor over os, og det betyder, at kalenderen stille og roligt bevæger sig hen mod et velkendt tidspunkt.
Snart skal vi nemlig til at skrue tiden tilbage og sige farvel til sommertiden for denne omgang.
Det er et tilbagevendende fænomen, som mange kender, men ikke nødvendigvis forstår årsagen til.
Og netop spørgsmålet om, hvorfor vi overhovedet gør det, melder sig hvert eneste år.
Derfor skifter vi tid
Skiftet mellem sommer- og vintertid – eller normaltid, som det faktisk hedder – handler grundlæggende om at udnytte dagslyset bedre.
Når vi rykker på uret, tilpasses døgnrytmen i højere grad årstidernes naturlige lysforhold.
Sommertid betyder, at vi sætter uret en time frem i foråret.
Det giver længere og lysere aftener, hvilket blandt andet kan mindske behovet for kunstig belysning og dermed reducere elforbruget.
Når aftenerne bliver mørkere
Omvendt vender vi tilbage til normaltid, når mørket falder tidligere.
Her sættes uret en time tilbage, så vi igen vågner op til mere dagslys – og slipper for de mørkeste morgener.
Selvom det ikke skaber flere timer med sollys, sikrer justeringen, at lyset placeres på tidspunkter, hvor flest mennesker er vågne og aktive.
Derfor oplever mange også, at de sover bedre, og at morgenrutinen bliver lidt lettere i den mørke tid.
Gør klar til skiftet
Hvis du har ure, der ikke skifter tid automatisk, kan det være en god idé at sætte en påmindelse i kalenderen.
På den måde undgår du forvirring, forsinkede møder eller en alt for tidlig mandag.
Årets overgang til vintertid sker søndag den 26. oktober.
Her skal uret stilles en time tilbage klokken 03.00, så klokken bliver 02.00.
Det betyder, at du i praksis får en ekstra time – og den slags er der næppe nogen, der klager over.
