Jens Asbjørn Bøgen
Ukraine ønsker fuld råderet over, hvordan de frosne aktiver skal bruges.
Europæiske ledere nærmer sig en beslutning om en længe diskuteret plan, der kan frigøre milliarder af euro i frosne russiske aktiver til Ukraine – et forslag, der blev fremsat for flere år siden og dengang afvist som urealistisk.
Iryna Mudra, vicechef for det ukrainske præsidentkontor, som har stået i spidsen for initiativet siden 2022, beskriver udviklingen som et stort gennembrud. Men efterhånden som drøftelserne skrider frem, trækker Kyiv en tydelig grænse: Ukraine ønsker fuld råderet over, hvordan pengene skal anvendes.
”Det er ikke gået så hurtigt, som vi kunne have ønsket, men vi gav aldrig op,” sagde Mudra i et eksklusivt interview med Kyiv Independent den 22. oktober.
Skiftende dynamik
Da Mudra første gang foreslog at omdirigere Ruslands frosne statslige aktiver til Ukraines genopbygning og forsvar, var de europæiske partnere tøvende, fortæller hun. Nu samler lederne sig imidlertid om en plan for et erstatningslån, der kan udløse op til 140 milliarder euro – garanteret af netop disse frosne midler.
Kyiv ønsker dog fuld handlefrihed. ”Vi ved bedst, hvor disse ressourcer er mest presserende brug for,” sagde Mudra. ”Ukraines holdning har været konsekvent – frosne russiske statsaktiver skal blive et reelt finansielt instrument for landets forsvar, genopbygning og retfærdighed.”
De nuværende prioriteter omfatter at styrke Ukraines forsvarskapacitet, reparere krigsskadet infrastruktur og investere i den voksende forsvarsindustri. Mudra anslår, at mere end halvdelen af midlerne vil gå til militære formål.
Nye russiske angreb har efterladt over 100.000 mennesker uden strøm i det nordlige og østlige Ukraine, hvilket gør genopretningen af energiforsyningen til endnu et presserende mål.
En fond til genopbygning
Ud over det umiddelbare forsvar ønsker Kyiv også at bruge en del af midlerne til at oprette en langsigtet kompensations- og genopbygningsfond – en fond, der kunne investeres på samme måde som Norges oliefond.
”En del af pengene bør afsættes til en kompensations- og genopbygningsfond,” sagde Mudra og understregede behovet for at balancere kortsigtet overlevelse med langsigtet genopretning.
Planen hænger sammen med Ukraines tidligere forslag om en international kompensationsmekanisme, der blev fremlagt i maj 2022, og som skal give krigsofre mulighed for at kræve erstatning – noget, ingen eksisterende domstole i øjeblikket tilbyder.
”Ukraines langsigtede mål er den fuldstændige overførsel af 300 milliarder dollars i frosne russiske aktiver til Ukraine,” bemærkede Mudra.
Fleksibilitet først
Ukraines økonomiske situation gør debatten endnu mere presserende. Landet står over for et budgetunderskud på 60 milliarder dollars i 2026–2027, og det foreslåede lån kan hjælpe med at lukke hullet.
”Selvfølgelig bør dette være en mulighed, hvis der opstår kritiske budgetbehov,” sagde Mudra. ”Det kan endda blive nødvendigt at bruge alle pengene på forsvaret – hvis det er, hvad der skal til for at sikre vores overlevelse.”
Ifølge interne dokumenter fra Europa-Kommissionen, som Kyiv Independent har fået indsigt i, har Frankrig foreslået, at pengene kun må bruges til våben produceret i Europa. Men Kyiv presser på for større fleksibilitet – herunder muligheden for at købe fra leverandører uden for EU, såsom USA.
Under en orientering i Det Europæiske Råd den 23. oktober understregede præsident Volodymyr Zelenskyj samme pointe og henviste til behovet for amerikansk teknologi, der kan opfange russiske ballistiske missiler, som har ramt Ukraines energinet hårdt.
Afventer udbetalinger
Trods stigende opbakning erkender Mudra, at nogle EU-lande kan tøve med at afsætte midler til kompensation før 2027 eller 2028, når de første krav forventes behandlet.
Hun understreger dog, at både øjeblikkelige forsvarsudgifter og fremtidige erstatninger er afgørende søjler for Ukraines overlevelse og retfærdighed.
”Målet har aldrig ændret sig,” sagde hun. ”Disse aktiver må ikke blot forblive ubrugte – de skal arbejde for Ukraine.”
