Nicolai Busekist
Ifølge eksperter handler forkælet adfærd ofte om manglende grænser og forældres gode, men fejlrettede intentioner.
Flere forældre oplever i dag, at deres børn er mere forkælede end tidligere generationer. Ifølge en undersøgelse fra 2011, foretaget af Parenting og Today Moms, mener 59 procent af forældre, at deres børn er mere forkælede, end de selv var i samme alder.
Det skriver HuffPost, som har talt med en række eksperter om fænomenet.
Begrebet ‘forkælet barn’ dækker ifølge eksperterne over børn, der er vant til at få deres vilje hurtigt og med få begrænsninger. Uddannelsespsykolog Michele Borba forklarer, at alle børn kan have dårlige dage, men at forkælede børn ofte befinder sig i et konstant ‘mig først’-fokus.
“Alt drejer sig om deres behov, følelser og ønsker, mens andre kommer i anden række,” siger Borba, der er forfatter til bogen ‘UnSelfie: Why Empathetic Kids Succeed in Our All-About-Me World’.
Klinisk psykolog Laura Markham er mere kritisk over for selve betegnelsen. Hun mener, at ord som ‘forkælet’ og ‘forkælet unge’ kan være misvisende, fordi ansvaret primært ligger hos forældrene.
“Børn gør det, vi lærer dem at gøre, og det, vi får dem til at forvente. Hvis vi aldrig sætter grænser, bliver barnet ikke vant til at respektere dem,” siger Markham, som står bag Aha! Parenting.
Ifølge eksperterne er forældres intentioner ofte gode. Mange ønsker at give deres børn en bedre opvækst, end de selv havde, eller frygter, at et nej kan skade barnets selvværd. Andre giver efter, fordi de er trætte eller mangler overskud.
“Det er ganske enkelt lettere at give efter, når man er udmattet,” siger Borba og peger på, at travle hverdage kan føre til færre konsekvente grænser.
HuffPost har samlet syv tegn, som ifølge eksperterne kan indikere, at et barn er blevet for forkælet. Et af de tydeligste er voldsomme raserianfald, når barnet får et nej.
Familie- og parterapeut LeNaya Smith Crawford understreger, at raserianfald kan være normalt hos små børn, men at det bliver problematisk, hvis adfærden fortsætter med alderen.
Et andet tegn er, at barnet aldrig virker tilfreds, uanset hvor meget det har. Borba peger på, at sådanne børn ofte bliver mindre taknemmelige og mere fokuserede på næste ønske. Smith Crawford tilføjer, at sproget kan ændre sig fra ‘tak’ til ‘jeg vil have’.
Eksperterne nævner også selvcentreret adfærd, manglende tålmodighed, dårlig tabermentalitet og brug af manipulation for at få sin vilje. Derudover kan børn, som nægter at udføre simple opgaver uden belønning, have lært at forvente betaling for basale pligter.
Klinisk psykolog Suzanne Gelb advarer mod denne udvikling. I et blogindlæg på HuffPost skriver hun, at børn, der motiveres med bestikkelse, hurtigt kan ende med at forvente en belønning hver gang.
Ifølge eksperterne kan adfærden ændres, hvis forældre bliver mere opmærksomme på deres grænsesætning og reaktioner. Forkælet adfærd ses ikke som uoprettelig, men som et resultat af vaner, der kan justeres.
