Holder du altid fast i dine mål? Derfor er det nogle gange bedre at stoppe

Nye mål, gode intentioner og ønsket om at lykkes præger for mange starten på året. Januar forbindes ofte med beslutsomhed og viljen til at holde fast. Men ifølge ny forskning kan det at klamre sig til et mål for enhver pris have negative konsekvenser for det mentale helbred.

Det fremgår af et omfattende studie fra Curtin University i Australien, hvor forskere ifølge Metro har analyseret 235 tidligere studier om, hvordan mennesker håndterer mål i mødet med modgang, stress og ændrede livsvilkår.

Konklusionen af dette studie er klar: At blive ved med at holde fast i et mål, der ikke længere er opnåeligt, hænger sammen med øget stress, angst og depressive symptomer.

Forskerne peger på, at idéen om altid at skulle holde ud og kæmpe videre står stærkt hos mange. Vedholdenhed betragtes ofte som en forudsætning for succes. Men ifølge analysen gælder det ikke i alle situationer. I nogle tilfælde kan det at blive ved ende med at være direkte belastende.

Når et mål konstant kolliderer med ens ressourcer eller muligheder, kan det føre til, at man kører fast. Det kan eksempelvis ske, hvis forventningerne er urealistisk høje, eller hvis ydre omstændigheder ændrer sig markant.

Ifølge forskerne kræver det store mængder energi at fortsætte under sådanne forhold, og det kan ske på bekostning af andre vigtige dele af livet som sociale relationer og restitution.

Studiet viser samtidig, at personer, der justerer, udskyder eller helt opgiver et mål, ofte oplever bedre mentalt velbefindende. At tilpasse ambitionerne kan give en følelse af større kontrol, mindske presset og skabe en mere bæredygtig balance mellem indsats og pauser.

Forskerne fremhæver også, at det i nogle tilfælde kan være hjælpsomt at erstatte et uopnåeligt mål med et nyt og mere realistisk alternativ. Det bør ifølge studiet ikke ses som et nederlag, men som en hensigtsmæssig måde at tilpasse sig forandringer på.

I analysen skelnes der mellem to former for passion. Ved harmonisk passion er engagementet til stede, men der er fortsat plads til andre aspekter af livet. Ved obsessiv passion kommer alt til at kredse om ét mål, som fylder tankerne konstant – også når man ikke aktivt arbejder med det.

Det er netop den obsessive passion, der ifølge forskerne er forbundet med øget stress og flere mentale belastninger. Derfor understreges det, at det at stoppe eller ændre kurs ikke nødvendigvis er det samme som at give op.

Studiets budskab er i sidste ende, at vedholdenhed kan være en styrke, men ikke for enhver pris. I nogle situationer kan fleksibilitet og pauser derimod være afgørende for at beskytte det mentale helbred.