Nyheder24.dk
Forside Nyheder DMI varsler markant vejrskifte: Danmark splittes i to

DMI varsler markant vejrskifte: Danmark splittes i to

orkan, vejrskifte dmi
Shutterstock

Vejret tager en ny drejning

Lige nu læser andre

Her til morgen vågner Danmark til et markant vejrskifte.

Efter en lang periode med frost, sne og trafikale problemer er den skarpe vinterluft på retræte.

Nu strømmer mildere luft ind fra sydvest, og det kan mærkes flere steder i landet allerede i dag.

Overgangen sker dog ikke uden gråtoner.

Den lune luft bevæger sig ind over en stadig kold og flere steder snedækket jord.

Læs også

Det giver dis og tåge mange steder, og en svag varmfront passerer landet fra vest i løbet af morgenen og formiddagen med lidt regn.

Det skriver DMI.

Især i Jylland kan sigtbarheden blive påvirket af udbredt dis.

Senere på dagen tegner der sig et tydeligt temperaturgab mellem landsdelene.

I den sydlige del af Jylland kan der komme opklaring i løbet af eftermiddagen.

Læs også

Hvis solen bryder igennem i tide, kan temperaturen her snige sig op mellem 10 og 13 grader. Det er dog langt fra hele landet, der får del i forårsfornemmelserne.

På Sjælland og Bornholm holder kulden fast.

Her ventes temperaturer kun mellem 1 og 4 grader.

Den markante forskel skyldes en jævn til frisk vind fra syd og sydøst, som fører kold luft ind fra Østersøen, hvor vandtemperaturen blot ligger på 1 til 2 grader.

Dermed kan Danmark opleve en temperaturforskel på over 10 grader samme dag.

Læs også

Kan give udfordringer

De mildere temperaturer sætter for alvor gang i tøvejret.

Sneen, der stadig ligger flere steder, smelter videre og kan lokalt give problemer, hvis vandet samler sig i lavninger eller tæt på bygninger.

Særligt husejere bør holde øje med, at smeltevandet ledes væk fra fundamentet.

Samtidig kan et særligt fænomen farve nedbøren i dag og i morgen.

Sand og støv fra Sahara er blevet transporteret op over vores breddegrader. Når det blandes med regn, kan det give det, der populært kaldes blodregn.

Læs også

Fænomenet kan efterlade små rødlige aftegninger på lyse overflader, især biler.

Torsdag fortsætter det milde vejr med temperaturer mellem 6 og 10 grader de fleste steder, inden mere regn bevæger sig ind fra vest.

Fredag byder på blæsende og ustadigt vejr, mens weekenden ser mere rolig ud med tørvejr og perioder med sol, dog fortsat med kølige nætter.

Ads by MGDK