Mie Møller Bie
Der er stor forskel på hvornår vi må gå på pension, ifølge partierne
Pension er blevet et varmt emne i en i forvejen emnepræget valgkamp. Nye forslag vælter frem, gamle planer støves af, og forskellene mellem partierne bliver tydeligere for hver dag.
For vælgeren handler det ikke længere kun om, hvornår man kan trække sig tilbage – men også hvordan og for hvem.
Seniormonitor har lavet et klart overblik over, hvad hvert parti mener, og der er en del forskelle at finde.
To klare lejre tegner sig
På den ene side står partier som Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet. Her er fokus på tidligere tilbagetrækning og en stærkere Arne-pension. Ydelsen skal hæves med 3.000 kroner om måneden, og flere skal have adgang.
Socialdemokratiet vil samtidig bremse stigningen i pensionsalderen, mens Enhedslisten og SF går skridtet videre og helt vil stoppe den automatiske stigning.
I den anden lejr står blandt andre Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance og De Konservative. Her er kursen en anden:
Pensionsalderen skal fortsat stige, og i stedet skal der skabes fleksibilitet og incitament til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Moderaterne foreslår en ny deltidspension, mens Venstre vil udvide seniorpensionen med én milliard kroner årligt.
Liberal Alliance vil give danskerne en skattefri opsparingskonto, hvor der kan indbetales 675 kroner om måneden.
Fleksibilitet eller tryghed?
Radikale Venstre placerer sig midt imellem. Her er målet et mere fleksibelt system, hvor pension kan trækkes tidligere mod en lavere ydelse – samtidig med at ordninger som Arne-pensionen skal afskaffes.
Dansk Folkeparti går en tredje vej og vil fastfryse pensionsalderen ved 69 år samt give op mod 1.000 kroner ekstra om måneden til mange pensionister.
Alternativet skiller sig ud med et helt nyt system, hvor alle får en opsparing på 100.000 kroner fra staten og mulighed for at trappe ind og ud af arbejdslivet.
“Folkepensionsalderen skal ikke stige automatisk.”
Sådan lyder det fra flere partier i valgkampen – men langt fra alle er enige.
Konklusionen er klar: Valget handler i høj grad om pension. Og forskellene er så store, at krydset på stemmesedlen kan få direkte betydning for, hvornår og hvordan arbejdslivet slutter.
