Nyheder24.dk
Forside Sundhed Studie afslører: Så hurtigt tager folk på efter Wegovy-brug

Studie afslører: Så hurtigt tager folk på efter Wegovy-brug

wegovy
myskin / Shutterstock

Wegovy er blevet kendt som et mirakelmiddel, men brugerne tager hurtigt på igen, når de stopper med at tage midlet.

Lige nu læser andre

Vægttabsmedicin som Wegovy kan på kort tid føre til betydelige vægttab, men effekten holder sjældent på den lange bane, hvis behandlingen stoppes. Et nyt studie peger nemlig på, at de fleste hurtigt tager kiloene på igen.

Ifølge forskere skyldes det blandt andet kroppens egne mekanismer, der forsøger at bringe vægten tilbage til udgangspunktet.

En analyse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMJ viser ifølge B.T., at personer, der har tabt sig ved hjælp af vægttabsmedicin, i gennemsnit tager den tabte vægt på igen inden for halvandet år efter at være stoppet med medicinen.

Til sammenligning går det langt langsommere, hvis vægttabet er opnået gennem ændringer i kost og motion.

Vægttabsmedicin er generelt blevet udbredt i Danmark. Siden lanceringen af Wegovy i slutningen af 2022 og frem til februar 2025 har 214.411 danskere ifølge Sundhedsdatastyrelsen indløst en recept på præparatet.

Læs også

Men mange stopper behandlingen efter en periode. Ifølge Christoffer Clemmensen, der forsker i overvægt ved Metabolismecenteret på Københavns Universitet, fortsætter kun omkring halvdelen med medicinen efter et år.

Kroppen skal nok sørge for at genoprette vægten. Stille og roligt vil de fleste vende tilbage til deres vægtmæssige udgangspunkt,” fortæller han.

Der er flere forklaringer på, at brugerne stopper behandlingen. Nogle oplever bivirkninger, andre finder medicinen for dyr, mens nogle vælger at stoppe, når de har nået deres ønskede vægt. I alle tilfælde er det dog vanskeligt at holde vægten nede.

Ifølge forskerne skyldes det blandt andet, at kroppen reagerer kraftigt på et større vægttab. Når kroppen registrerer et stort vægttab, kan det føre til øget appetit og sænket energiforbruget. Begge mekanismer gør det sværere at fastholde den nye vægt.

Christoffer Clemmensen understreger i denne forbindelse også, at det ikke skyldes manglende viljestyrke hos dem, der tager medicinen.

Læs også

“Når de endelig har tabt sig 20 kilo, er der intet, der tyder på, at de løber ud og fejrer det med en mega-size menu på McDonald’s,” siger han.

Ifølge forskeren peger resultaterne af den nye undersøgelse på, at fedme bør betragtes som en kronisk sygdom, som kræver vedvarende behandling, hvis vægttabet skal fastholdes.

Ads by MGDK