Nyheder24.dk
Forside Indland Nyt Hospital Nordsjælland overstiger budgettet med milliarder: Så meget rækker...

Nyt Hospital Nordsjælland overstiger budgettet med milliarder: Så meget rækker merprisen til

danske penge
Shutterstock.com

Nordsjællands nye hospital er fordoblet i pris siden
første budget: Læs her, hvor meget merprisen rækker til i dagligdagen

En byggeplads i Nordsjælland har været i gang siden 2020. Maskiner kører frem og
tilbage, og nye vægge skyder op lidt efter lidt.

For de fleste er det svært at følge med i, hvad sådan et projekt egentlig koster.

Tallene bliver hurtigt så store, at de mister betydning.

Alligevel er det netop prisen, der ofte ender med at få opmærksomheden. Især når
regningen vokser undervejs.

Nu har byggeprojektet fået en ny pris, som løber op i et tocifret milliardbeløb.

Spørgsmålet er så, hvad man egentlig kan få for de ekstra milliarder.

Dobbelt så dyrt

Nyt Hospital Nordsjælland er blevet markant dyrere end først planlagt.

Det oprindelige budget lød på 5,5 milliarder kroner, men nu er prisen landet på 11,3 milliarder kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden.

Det betyder en samlet merpris på omkring 5,8 milliarder kroner siden starten.

Ifølge Region Hovedstaden skyldes stigningen blandt andet dyrere byggematerialer,
højere lønninger og nye krav til blandt andet brandsikring.

Samtidig har projektet været mere komplekst end forventet og måttet sendes tilbage til tegnebrættet flere gange.

Regionsrådsformand Lars Gaardhøj lægger ikke skjul på utilfredsheden:

“Det er en meget utilfredsstillende situation, og jeg er mildt sagt meget frustreret. Men nu står vi her – og så må vi tage ansvaret på os og sørge for, at vi kan komme i mål.”

Han kalder samtidig situationen alvorlig og lægger vægt på, at regionen nu skal finde en løsning.

“Det er enormt vigtigt for mig, at vi har fundet en måde at finansiere
budgetoverskridelsen på, så det går mindst muligt ud over økonomien i Region
Østdanmark”

Regionen forventer at finansiere merudgiften gennem lån, som betales tilbage over en årrække.

Så meget rækker merprisen til

5,8 milliarder kroner er svært at forestille sig. En sammenligning med antallet af
folkeskolelæreres årsløn kan gøre beløbet mere konkret.

En nyuddannet folkeskolelærer tjener omkring 33.000 kroner om måneden ifølge
Danmarks Lærerforening. Det svarer til omkring 14.600 årslønninger.

Sættes merprisen på 5,8 milliarder kroner i et mere hverdagsnært perspektiv, svarer det til 290 millioner cheeseburgere fra McDonald’s, hvis prisen er 20 kroner stykket.

Bland selv-slik i Føtex ligger typisk omkring 10 kroner per 100 gram, svarende til 100
kroner per kilo. Det betyder, at beløbet rækker til cirka 58 millioner kilo slik.

Ser man i stedet på hele Danmark, bliver regnestykket også opsigtsvækkende.

Danmarks Statistik opgør i marts 2026 Danmarks befolkning til 6.029.607.

Fordelt ligeligt svarer merprisen til knap 1.000 kroner i lommepenge til hver eneste
dansker.

Det sætter en tyk streg under, hvor dyrt projektet er blevet. og hvor voldsom en
ekstraregning der nu ligger oven i det oprindelige budget.

Ads by MGDK