Nyheder24.dk
Forside Nyheder Nye regler for bilister over 70 år: Dette kan koste...

Nye regler for bilister over 70 år: Dette kan koste dig kørekortet

Ældre mand der kører bil, old man driving
Shutterstock.com

Hvis du gør dette, kan du miste dit kørekort

Tidligere var det et krav, at personer over 70 år skulle have en lægeattest for at få fornyet deres kørekort.

Den regel er nu ændret.

I dag er der som udgangspunkt ikke krav om lægeattest, medmindre kørekortet tidligere har været tidsbegrænset af helbredsmæssige årsager.

Det betyder, at de fleste kan få fornyet deres kørekort direkte hos Borgerservice uden at skulle forbi lægen først.

Det oplyser Rådet for Sikker Trafik.

Det gælder stadig

Der er dog stadig forhold, man skal være opmærksom på. Som udgangspunkt gælder et nyt kørekort i 15 år, men i visse tilfælde kan gyldigheden være kortere.

Det er dit eget ansvar at sikre, at du er i stand til at køre bil forsvarligt.

De fleste vurderer selv deres evner, men med alderen kan helbredet ændre sig, og det kan påvirke køreevnen.

Hvis du oplever helbredsproblemer, bør du kontakte din læge.

Lægen kan vurdere, om du fortsat kan køre, eller om det er nødvendigt at stoppe.

I nogle tilfælde kan der blive udstedt et lægeligt kørselsforbud, som du er forpligtet til at følge.

Vigtigt at holde øje med datoen

Du har også selv ansvaret for at få fornyet dit kørekort i tide. Her spiller det en rolle, hvornår dit nuværende kørekort er udstedt.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik gælder kørekort, der er udstedt før den 19. januar 2013, som udgangspunkt indtil du fylder 70 år.

Derefter skal det fornyes, før du må køre videre.

Samtidig kan visse sygdomme betyde, at kørekortet får en kortere gyldighedsperiode.

Det gælder for eksempel ved sygdomme som diabetes eller andre lidelser, der kan påvirke evnen til at føre bil sikkert.

Ads by MGDK