Mens europæerne betaler mere for benzin og energi, viser nye regnskaber milliardoverskud hos flere af verdens største olieselskaber – Nu vokser debatten om skat på ekstra profitter
Når priserne på energi stiger, mærkes det hurtigt i hverdagen.
Det gælder ved benzinpumpen.
Det gælder også på varmeregningen.
Det gælder for virksomheder, hvor transport og drift bliver dyrere.
Samtidig strømmer milliarderne ind hos verdens største energiselskaber. Nye regnskaber viser ifølge DR, at selskaber som Equinor tjener markant mere, efter krigen i Iran sendte olie og gaspriserne i vejret.
Udviklingen har nu fået flere EU lande til at kræve en ny skat på selskaber med ekstraordinære overskud
Tjener milliarder på krigen
Ifølge DR viser nye regnskaber fra olieselskaberne, at flere energigiganter tjener markant mere efter krigen i Iran.
Norske Equinor fik i første kvartal et overskud på 9,77 milliarder dollars, svarende til 62 milliarder kroner. Det er 13 procent mere end året før.
Forklaringen er de stigende priser på olie og gas. DR skriver, at en tønde olie før konflikten blev handlet til 60 til 70 dollars. Efter angrebene mod Iran og problemerne omkring Hormuzstrædet er prisen steget til omkring 100 dollars.
Ifølge DR vurderer en analytiker over for NRK, at Equinor alene tjener mere end fem milliarder danske kroner ekstra om måneden som følge af krigen.
“Det drysser direkte ned på bundlinjen,” siger Jacob Pedersen fra Sydbank til DR.
Danske selskaber profiterer også stort
Herhjemme mærker danske energiselskaber også effekten af de højere priser.
Ifølge DR gælder det blandt andet Danoil, som er en del af OK koncernen. Selskabet ejer 15 procent af Solsortfeltet i Nordsøen og får nu mere for både råolie og naturgas.
Direktør Niels Ole Christensen siger til DR, at salget følger Brent priserne på Nordsøolie. Selv om produktionen generelt falder, betyder de stigende priser, at indtægterne bliver højere end forventet.
Samtidig bliver regningen større for danskerne.
Ifølge DR kostede en liter 95 blyfri benzin omkring 17,4 kroner i april. Tilbage i januar lå prisen omkring 14,5 kroner pr. liter inklusive moms og afgifter.
Dermed mærker danske familier konsekvenserne direkte i hverdagen, mens energiselskaberne leverer milliardoverskud.
Energikrise som i 2022
Europa oplevede noget lignende efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Dengang steg priserne på gas og strøm voldsomt, og både olieselskaber og grønne energiselskaber fik ekstraordinære indtægter, skrev DR.
EU reagerede politisk og indførte en midlertidig skat på energiselskabers ekstra overskud. EU Kommissionens formand Ursula von der Leyen sagde dengang ifølge DR, at selskaberne havde fået enorme indtægter som følge af markedssituationen.
Det førte til politisk handling.
EU indførte i 2022 en midlertidig skat på energiselskabers ekstraordinære overskud. Formålet var at sende en del af pengene tilbage til borgere og virksomheder, der kæmpede med rekordhøje energiregninger.
Forslaget skabte dog også debat. Dansk Industri advarede ifølge DR om, at indgreb i markedet kunne skade investorernes tillid til energisektoren og gøre det sværere at tiltrække investeringer til grøn energi.
Ny skat diskuteres
Nu er debatten tilbage i Europa.
Reuters skriver, at finansministrene fra Tyskland, Italien, Spanien, Portugal og Østrig har sendt et fælles brev til EU Kommissionen med krav om en ny midlertidig skat på energiselskaber med ekstraordinære gevinster.
Danmark er ikke blandt landene bag initiativet.
Ifølge Reuters mener ministrene, at selskaberne skal bidrage til at lette presset på forbrugerne og dæmpe inflationen. Pengene fra en mulig skat skal bruges til midlertidig hjælp til borgere og virksomheder, som er ramt af de høje energipriser.
“Det vil sende et klart signal til dem, der profiterer på krigens konsekvenser, og som må gøre deres for at lempe byrderne på almindelige mennesker,” skriver ministrene ifølge DR.
EU Kommissionen har bekræftet over for Reuters, at brevet er modtaget, og at mulige tiltag nu bliver vurderet.
Samtidig sagde EU’s energikommissær Dan Jørgensen tidligere på ugen ifølge DR, at Europa igen overvejer flere af de krisetiltag, som blev brugt under energikrisen i 2022.
Der er derfor udsigt til, at diskussionen om en ny særskat på energiselskaber kun vil vokse, hvis priserne fortsætter med at sende ekstraordinære overskud til energiselskaberne i de kommende måneder.
Kilder: DR: Selskabers regnskaber, DR: EU-initiativ, Reuters & DR: Energikrise i 2022