Rasmus Rask Rønnow
Rigsrevisionen retter hård kritik mod politiets praksis efter tusindvis af sager blev lukket uden efterforskning, samtidig med at rapporterne peger på store forskelle mellem politikredsene.
To nye beretninger fra Rigsrevisionen retter hård kritik mod politiets behandling af sager.
Kritikken handler blandt andet om store forskelle mellem politikredsene og tusindvis af sager, der er blevet lukket uden videre efterforskning.
Samtidig har borgere fået besked om, at politiet efterforskede deres sag, selv om sagen i praksis var lukket.
Tallene viser blandt andet markante udsving mellem politikredsene i brugen af henlæggelser, overholdelse af tidsfrister og behandlingen af sager om hvidvask og voldtægt.
Din sag kan afhænge af postnummeret
Rigsrevisionens gennemgang viser markante forskelle mellem flere af landets politikredse.
Særligt Fyns Politi bliver fremhævet i forbindelse med voldtægtssager. Ifølge TV2 oplyste formanden for Statsrevisorerne, Mette Abildgaard, på et pressemøde mandag, at Fyns Politi ikke overholder reglerne om tidsfrister i 79 procent af voldtægtssagerne.
På landsplan bliver tidsfristerne ifølge TV2 ikke overholdt i 72 procent af sagerne.
Det betyder blandt andet, at sager kan ligge langt længere end de 14 dage, som Rigspolitiet har fastsat som frist.
Samtidig peger Rigsrevisionen på store forskelle i behandlingen af økonomisk kriminalitet.
Københavns Vestegns Politi skiller sig især ud i rapporten om hvidvask. Her er omkring 79 procent af sagerne blevet lukket uden efterforskning, mens andre politikredse ligger under 10 procent.
Forskellene er så store, at Statsrevisorerne direkte anbefaler, at Justitsministeriet skal føre tættere kontrol med, om borgere bliver behandlet ens på tværs af landet.
Rapporterne beskriver også, hvordan flere politikredse har brugt lokale kriterier, som går længere end de centrale retningslinjer fra myndighederne. På området for økonomisk kriminalitet fremgår det blandt andet, at nogle kredse har henlagt sager med større tab end den centralt fastsatte beløbsgrænse.
Formanden for Statsrevisorerne, Mette Abildgaard, udtalte på pressemødet ifølge TV2:
“Den slags er gift for vores tillid til autoriteter.”
Kritikken rækker derfor længere end travlhed og mangel på ressourcer.
Den handler også om forskellig praksis fra kreds til kreds.
Tusindvis fik forkert besked
Undersøgelserne blev sat i gang efter en anmodning fra Statsrevisorerne i marts 2025. Baggrunden var blandt andet historier om betjente, der oplevede pres for at lukke sager hurtigt.
Rigsrevisionen har siden gennemgået politiets behandling af både personfarlig og økonomisk kriminalitet fra 2019 til første halvår af 2025.
På området for personfarlig kriminalitet blev cirka 110.000 sager henlagt i perioden. Inden for økonomisk kriminalitet blev omkring 236.000 sager lukket.
Rapporterne peger samtidig på, at mange borgere har fået besked om, at deres sag blev efterforsket, selv om Rigsrevisionen vurderer, at det reelt ikke skete.
I cirka 5.900 sager om personfarlig kriminalitet og cirka 7.100 sager om økonomisk kriminalitet fik borgerne ifølge rapporterne besked om, at efterforskningen var sat i gang.
Sagerne blev i praksis henlagt uden egentlig efterforskning.
Ikke behagelig læsning for rigspolitichefen
Rigspolitichef Thorkild Fogde erkender over for DR, at kritikken er alvorlig:
“Det er ikke behagelig læsning for mig som rigspolitichef.”
Han peger samtidig på, at politiet hvert år modtager omkring 600.000 anmeldelser, og at rapporterne derfor ikke viser hele billedet af dansk politi.
Fogde forsøger at sætte kritikken i perspektiv, men afviser den ikke
Tværtimod erkender han over for DR, at borgere ikke skal have urigtige oplysninger om deres sag.
Rigsrevisionen peger i sine anbefalinger blandt andet på behovet for klarere regler for, hvornår en efterforskning reelt er sat i gang, og hvordan politiet skal registrere og oplyse om sagerne.
Samtidig anbefaler Statsrevisorerne mere kontrol med, om reglerne bliver fulgt ens over hele landet.
Sagen handler derfor ikke kun om tal i en beretning.
Den handler om noget langt mere grundlæggende.
Nemlig om tilliden til, at man som borger bliver passet på, taget alvorligt og at reglerne bliver håndhævet ens, uanset hvilket postnummer sagen starter i.
Kilder: DR, Folketinget Rigsrevisionen, Folketinget Rigsrevisionen & TV2
