Nyheder24.dk
Forside Kendte Chok i Hollywood: Verdensberømt skuespiller fundet myrdet

Chok i Hollywood: Verdensberømt skuespiller fundet myrdet

Chok i Hollywood: Verdensberømt skuespiller fundet myrdet
Foto: Shutterstock

Den verdenskendte skuespiller blev angiveligt dræbt af sin kærestes søn

En tragisk sag ryster nu Hollywood. Den 81-årige skuespiller James Handy, kendt fra blandt andet Top Gun: Maverick og Jumanji, er død efter et voldsomt knivangreb i sit hjem i Los Angeles. Det fortæller The Guardian.

Skuespilleren blev onsdag morgen fundet bevidstløs i forhaven ved sin bolig i Tarzana i Californien. Ifølge politiet havde han flere knivstik i brystet.

Kort efter blev en 44-årig mand anholdt. Der er tale om Michael Gledhill, som ifølge politiet er søn af skuespillerens kæreste.

Han er nu sigtet for drab, og kautionen er sat til to millioner dollar, svarende til cirka 13,8 millioner kroner.

Dramatisk opkald til alarmcentralen

Ifølge politiet kom sagen frem, da en person ringede 911 og kom med en opsigtsvækkende melding.

“Jeg er menneskets søn, jeg har lige dræbt syndens mand.”

Da betjente ankom til adressen, skulle Gledhill ifølge politiets oplysninger have sagt, at han var den, de ledte efter.

Politiet oplyser desuden, at den mistænkte boede på adressen sammen med sin mor, som var James Handys kæreste.

Lang karriere i film og tv

James Handy blev født i New York City og begyndte sin skuespillerkarriere i 1977 i tv-serien Ryan’s Hope.

Siden fulgte en lang række roller i både film og tv. Han medvirkede blandt andet i Jumanji, Logan, K-911, Law & Order, NCIS: Los Angeles og Criminal Minds.

Senest kunne han ses i storfilmen Top Gun: Maverick fra 2022.

Efterforskerne arbejder nu videre med sagen, mens Hollywood har mistet endnu et kendt ansigt under voldsomme omstændigheder.

Ads by MGDK