Nyheder24.dk
Forside Nyheder DMI med trist nyt om sommervejret: Kun én del af...

DMI med trist nyt om sommervejret: Kun én del af landet slipper

regn, rain
YuryKara / Shutterstock.com

Flere danskerne må væbne sig med paraplyen

Onsdag byder på lidt af det hele, men for de fleste danskere bliver det endnu en dag, hvor vejret er svært at stole på.

Solen viser sig ganske vist flere steder, men den får hård konkurrence fra skyer, regnbyger og risiko for torden.

Store dele af landet vågner i dag til et vejr, der skifter karakter afhængigt af postnummeret.

Især i den vestlige del af Danmark er der allerede fra morgenstunden byger på radaren, og flere steder kan de ledsages af torden.

Først senere på dagen ventes vejret gradvist at falde mere til ro.

I de østlige egne begynder dagen mere afdæmpet med enkelte byger, men hen på eftermiddagen ventes regnen at tage til.

Også her kan torden være blandt ingredienserne.

Bornholm skiller sig ud som landets vejrvinder. Her er udsigten til mere sol og markant færre byger end i resten af landet.

Det oplyser DMI.

Bygerne slipper ikke

Temperaturerne holder sig på et moderat niveau med mellem 13 og 18 grader, men den største udfordring bliver fortsat de mange skift mellem tørvejr og regn.

De kommende dage ser nemlig ud til at fortsætte i samme spor.

Flere fronter passerer over landet og bringer skyer og regn med sig.

Mellem regnvejrsområderne vil solen bryde frem, men mange steder skal man stadig være forberedt på pludselige byger, som lokalt kan blive kraftige og ledsaget af torden.

Vejrudsigterne ændrer sig desuden løbende, fordi placeringen af fronter og byger fortsat er vanskelig at ramme præcist.

Derfor kan vejret udvikle sig forskelligt fra område til område.

Alle vejrtyper på programmet

Tusindvis af gæster retter i disse dage blikket mod Bornholm, hvor Folkemødet skydes i gang torsdag.

Her bliver vejret næsten lige så varieret som debatterne.

Fra torsdag til lørdag er der udsigt til en blanding af sol, regn og byger, mens temperaturerne holder sig mellem 14 og 16 grader.

Samtidig tager vinden til, særligt lørdag, hvor den kan mærkes tydeligt ved kysterne.

Ads by MGDK